Optakt: Sæsonens vigtigste kamp

Manchester United møder Real Sociedad i aften, hvor klubberne skal forsøge at spille sig videre til Europa League-kvartfinalerne. Det første opgør endte 1–1, og alt er derfor på spil i aften.

(Photo by Ion Alcoba Beitia/Getty Images)

Den vigtigste kamp denne sæson.

Det må dagens kamp mod Real Sociedad være. Det er om ikke andet den mest sæsondefinerende kamp indtil videre.

For selvom Rúben Amorim ikke mener, at et Europa League-trofæ kan redde sæsonen, ville det om ikke andet være et plaster på et åbent kødsår.

– Folk ser på denne turnering som den eneste turnering, der kan redde vores sæson. Sådan ser jeg ikke på det. Intet kan redde vores sæson. I denne klub skal man præstere i alle turneringer, sagde Rúben Amorim op til det første opgør mod Real Sociedad der endte 1-1.

Getty Images

Getty Images(Photo by Cesar Ortiz/Soccrates/Getty Images)

Manchester United som vindene klub

Det er virkeligheden for Englands største fodboldklub, Manchester United. Og selvom det næppe overrasker nogen, at Manchester United ikke er med i titeljagten denne marts, er det bemærkelsesværdigt, hvor langt klubben er fra at løfte sølvtøj.

Der er dog stadig håb.

Manchester United skal nemlig, paradoksalt nok, forsøge at gentage sidste års katastrofale sæson, hvor klubben endte på den laveste placering i Premier League nogensinde, men alligevel hentede sølvtøj hjem til Manchester.

Det eneste, der tæller, når man er Manchester United, er, at klubben vinder trofæer, og sat på sidsen har Manchester United derfor maksimalt seks betydningsfulde kampe tilbage i sæsonen.

Derfor er kampen i dag den absolut vigtigste i denne sæson, særligt fordi Manchester United er blandt favoritterne til at erobre Europa League trofæet og en Champions League-plads og samtidig holde klubbens vindertraditioner i hævd.

(Photo by Alex Grimm/Getty Images) Getty Images

Dato, tid og sted

Kampen spilles i aften kl. 21:00 på Old Trafford.

Dommer

Dagens dommer er den franske dommer, Benoit Bastian.

Skader og karantæner 

Manchester United: 

Utroligt nok er Mason Mount tilbage på træningsbanen. Om han er at finde i truppen i morgen, må tiden vise – det virker dog usandsynligt.

Manuel Ugarte var også at finde på Carringtons baner i går, efter at have siddet ude i de seneste to opgør på grund af en skade, han pådrog sig i Fulham-kampen.

Patrick Dorgu vil også være til rådighed, da han kun sidder ude med karantæne i de engelske turneringer.

Desværre var Leny Yoro ikke at finde blandt spillerne i går. Han blev taget ud i pausen mod Arsenal og sidder ude på grund af en skade.

Udover den franske midterforsvarer sidder Amad, Kobbie Mainoo, Lisandro Martinez, Luke Shaw, Harry Maguire, Altay Bayindir, Tom Heaton og Johnny Evans også ude på grund af skader.

Der går nok ikke længe, før vi igen får Mason Mount at se i den røde trøje igen. (Photo by Visionhaus/Getty Images) Visionhaus/Getty Images

Real Sociedad:

Baskernes midtbaneprofil Zubamendi er igen at finde i deres trup, efter at han i det første opgør sad ude på grund af sygdom.

Alvaro Odriozola, Jon Pacheco og Jon Aramburu er alle tvivlsomme optil kampen, mens Asen Zakharyan og Luka Sucic begge sidder ude på grund af skade.

Mulige startopstillinger

Onana

de Ligt – Lindelöf – Mazraoui

Dalot – Fernandes – Casemiro – Dorgu

Garnacho – Højlund – Zirkzee

_____________________________________

Oyarzabal

Barrenetxea – Méndez – Turrientes – Kubo

Zubimendi

Munoz – Aguerd – Zubeldia – Elustondo

Remiro

 

 

Hold øje med

Manchester United slap for at stå over for Real Sociedads midtbanegeneral Martín Zubimendi, sidst de to klubber mødtes for en uge siden.

Så heldige er de røde djævle næppe denne gang, og der er derfor god grund til at holde øje med ham.

Ikke fordi Martín Zubimendi er en specielt underholdende fodboldspiller, men derimod fordi han kan være den afgørende forskel for, om Manchester United går videre.

Årsagen til, at Manchester United var det bedste hold på banen i store dele af den seneste kamp, skal nok findes i Martín Zubimendis fravær.

De evner, han udviser på midtbanen, savnede Real Sociedad i høj grad, og Manchester United bør lægge en plan for, hvordan han undgår at spille under sit bedste.

(Photo by Ion Alcoba Beitia/Getty Images) Getty Images

Skribentens bud på kampens resultat

Real Sociedad og Manchester United har begge haft en sæson til glemmebogen. Faktisk har begge hold samlet nøjagtigt lige mange point i deres respektive ligaer – 34 point er det blevet til.

I det seneste opgør skræmte Real Sociedad mig ikke. Faktisk er jeg langt mere bekymret for, at Manchester United taber kampen, end at Real Sociedad vinder den.

Men selvom jeg frygter et United-nederlag, byder jeg på en 2–0 sejr til Manchester United, som jeg synes så stærkest ud senest.

Hvor kan man se kampen?

Kampen kan ses på Disney+.

 

7 kommentarer
  1. Favorit til at vinde Europa League….hmm🤔

    Der må være pga “navn og ikke af gavn”…

    Nå jeg forudser i min krystal kugle at vi vinder 3-0.

    Højlund hattrick 😅👍

  2. Håber inderligt der kommer gang i målscoreren det er det der skal forløses for at vi kommer ud af dyndet.

  3. Sociedad får vel ikke sådan et straffespark igen, og da de ikke var farlige på nogen måde, og ikke ligner et hold der sådan kan gå op og spille en masse offensivt fodbold, på udebane, så tænker jeg at MU straffer dem på kontraer til sidst, fordi vi er kommet foran tidligere i kampen… 4-0

  4. Uha, jeg bliver altid lidt bekymret, når TB’s krystalkugle er alt for positiv. Det gik meget bedre i weekenden, hvor den noget anderledes negativ… 😉.

    Jeg syntes indeværende sæson har vist, at det giver mere mening at være en anelse mere skeptisk, da man så trods alt har chancen for at blive glædeligt overrasket. Er længe fint tilfreds med en 1-0’er…

    Come on United 😊.

  5. Tja har lige tjekket en sidste gang….

    Nu siger kuglen sgu 5-1 ….Højlund laver 4 kasser og Garnacho den sidste pind…😂😂👍

  6. TB. Jeg elsker din optimisme så forfærdeligt meget, kan du ikke dele lidt ud af den ? 🙏😂

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Mount tilbage fra skade

Næste artikel

»Could be better, could be worse«: Sæsondefinerende torsdag venter

ANNONCE