Langt om længe fik Fabio da Silva comeback i Queens Park Rangers efter at have siddet ude med en fiberskade i godt to måneder. Den 22-årige back blev skiftet ind i stedet for Jose Bosingwa efter 73 minutters spil, men han kunne ikke hjælpe Mark Hughes ud af sin nedgang på Loftus Road. QPR tabte 3-1 hjemme til Southampton og ligger dermed fortsat sidst i ligaen.
I Hull City fik Ben Amos sin 19. kamp mellem stængerne for Championship-klubben, der fik en vigtig sejr over oprykningskonkurrenterne fra Birmingham City på 3-2. Robbie Brady kom også ind i opgøret i anden halvleg.
I League One kom John Cofie ind i det 89. minut i Sheffield Uniteds 4-1-sejr over Stevenage, mens Jesse Lingard måtte se hele kampen fra bænken, da hans midlertidige klub, Leicester City, bankede Ipswich Town 6-0.
Heller ikke Reece Brown (Coventry City) og Sean McGinty (Carlisle) blev anvendt i deres respektive klubbers kampe, der endte med henholdsvis en 5-0-sejr og et 4-1-nederlag.
Luke Giverin fik fuldtid for Royal Antwerpen, da de hoppede op på fjerdepladsen i den næstebedste belgiske række med en 2-0-sejr over Sint-Truiden. Gyliano van Velzen blev skiftet ind i overtiden.