Anthony Elanga jubler efter sin 4-2-scoring på Elland Road

Rangnick om Fred og Elanga: To fantastisk, energiske spillere

Ralf Rangnick brugte noget af gårsdagens nedtakt på at rose de to indhop fra Fred og Anthony Elanga.

Ralf Rangnick roste United-spillernes kampgejst efter gårsdagens udebanesejr over rivalerne fra Leeds.

Sejren blev cementeret via. to indskiftermål af henholdsvis Fred og Anthony Elanga, som begge fik godt og vel 25 minutter på banen.

– De scorede begge til slut, og det er det bedste ved det. Men jeg bragte dem ikke ind, fordi de skulle score mål, sagde Ralf Rangnick til klubbens officielle hjemmeside efter kampen og tilføjede:

– Det handlede om at få noget mere energi ind i holdet og spille på samme måde, som vi gjorde i første halvleg, sagde Uniteds tyske manager om de to indskiftere, der blev bragt i spil som erstatning for blandt andet Paul Pogba.

– Pogba gjorde det godt, men efter 60 minutter følte jeg, at han var en smule træt, hvilket er normalt efter en så lang skadespause. Det var godt at kunne bringe to så fantastisk, energiske spillere som Fred og Anthony Elanga, lød det fra Ralf Rangnick.

Fred står nu noteret for tre ligamål i den igangværende sæson, mens Anthony Elanga kan bryste sig af to scoringer.

Se alle mål fra gårsdagens sejr her:

Forrige artikel

Rangnick stolt af hård holdindsats

Næste artikel

Ralf Rangnick om Darren Fletcher: Det er godt at have ham om bord

ANNONCE