For nyligt kom det frem, at Manchester Uniteds nuværende klubkaptajn Antonio Valencia ikke får forlænget sin kontrakt. Dermed skal “de røde djævle” altså have udpeget en ny frontfigur i truppen.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Spørger man den tidligere United- og Englandanfører Bryan Robson, står valget mellem to spillere. Det siger han til Sport Witness.
– I den nuværende trup, tror jeg – på grund af den måde, man organiserer sig på og kommunikerer med holdkammeraterne – kun vi har to, der ville være egnede til titlen, siger Robson og fortsætter:
– Først har vi Chris Smalling, der forsøger at organisere; han råber ad folk, og han organiserer folk omkring sig. Og så har vi Ander Herrera. Jeg har set ham i træning. Han er en organisator. Og det er det, du har brug for fra din anfører.
LÆS OGSÅ: – Valencia har været fænomenal
– Nogle gange skal du opmuntre dine holdkammerater – du kan ikke bare råbe ad dem hele tiden. Jeg synes, Herrera og Smalling begge ville være gode anførere.
Antonio Valencia har båret anførerbindet ad forskellige omgange over de senere år, inden han blev udnævnt permenent af José Mourinho i sommer, efter Michael Carrick stillede fodboldskoene.
I ecuadorianerens fravær har det typisk været Ashley Young, der har båret ambindet, som både Smalling og Herrera også har prøvet i tidens løb.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her