Romano: Spansk klub interesseret i hollænder

Donny van de Beek kom til Manchester United i 2020 efter en god start på karrieren under Erik ten Hag i Ajax. Hans tid i United har dog på ingen måde indfriet forventningerne og ligesom sidste sommer er der flere rygter, som siger, at den blonde midtbanespiller bliver solgt. Nu har spansk klub henvendt sig til United.

I 2015 debuterede Donny van de Beek for Ajax’ førstehold. I 2020 havde han spillet 175 kampe og scoret 41 mål (de sidste tre sæsoner for klubben fik van de Beek 40 mål i 133 kampe) for den hollandske storklub. Han var også en af stjernerne på Erik ten Hags hold, der var tæt på at nå Champions League-finalen i 2019.

I 2020 købte Manchester United med Ole Gunnar Solskjær som manager van de Beek for mange penge. Men hans tid i klubben har bestemt ikke været nogen god tid for spilleren, der også har spillet 19 landskampe for Holland.

I hans første sæson var der ikke mange muligheder udover nogle indskiftninger. I 2021/22 var han udlejet uden den store succes til Everton i anden halvdel af sæsonen. Og i sidste sæson fik han en alvorlig skade i januar lige da det så ud til, at han havde kæmpet sig til en plads under ten Hags hold.

Og nu ser det ud til, at hans tid i klubben er forbi. Ifølge transferguruen Fabrizio Romano har Real Sociedad henvendt sig til United om at købe van de Beek. Romano melder ikke om nogen pris, men andre medier skriver, at van de Beek vil væk og, at United ønsker sig 25 mio £ hvilket svarer til 216 millioner kroner.

Doony van de Beek, der i dag er 26 år har spillet 60 kampe for United og har scoret to mål.

3 kommentarer
  1. Uha slå til på det tilbud….kæmpe fejlkøb af Ole Gunnar….I bedste fald fejlcastet, han fik jo aldrig en reel chance under Ole Gunnar.

    Håber han finde gælden ved fodbolden igen i Spanien og her er Sociedad et godt sted at genstarte karrieren.

    GGMU

    1. Jeg tænker ikke at DVB var Oles projekt. Han fik jo ingen chance under ham, så mon ikke det var et kæmpe fejlkøb af ledelsen i United, som ikke havde vendt købet med manageren. Det lader heldigvis til, at Ten Hag har mere indflydelse på spillerkøb.

  2. sælg så hurtig som muligt. Ingen nag hvis han får succes (hva næppe sker)
    Men Socieadad er da rigtig nok et godt sted at genopstarte karrien
    LAUSE

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medie: Glazer har sat salg på pause

Næste artikel

Målmand solgt

ANNONCE