Ronaldo overvældet af følelser

Cristiano Ronaldo indrømmer, at han havde svært ved at håndtere de mange følelser, da han vendte tilbage til Old Trafford i tirsdags.

Selvom Cristiano Ronaldo med sin 2-1-scoring sendte Real Madrid videre i Champions League, står Cristiano Ronaldo tilbage med blandede følelser efter opgøret mod sin gamle klub. 

Således indrømmer den 28-årige portugiser, at han blev overvældet af modtagelsen fra hjemmepublikummet, og at det var en af grundende til, at han ikke fejrede sin scoring. 

– Jeg gjorde det ikke af respekt for den støtte, som de mennesker gav mig i alle de år. Det er følelser, man aldrig glemmer, siger Ronaldo ifølge The Express.

– Atmosfæren overvældede mig for første gang i min karriere. Jeg følte mig ikke tilpas. Der var for mange følelser, heriblandt ovationerne i starten af kampen, fortsætter offensivspilleren, der ligesom José Mourinho mener, at United havde fortjent at gå videre. 

– Jeg er glad for, at vi er gået videre, men jeg har ondt af dem, for de fortjente det lidt mere. Dette var mit hjem i seks år. Det glemmer jeg aldrig. Jeg vil gerne sige tak til Manchester Uniteds fans. De gjorde, at jeg tog glad derfra, forklarer Ronaldo. 

 

Forrige artikel

Michael Keane spås stor fremtid

Næste artikel

Rio slipper for straf

ANNONCE