RvP i dramatisk u-vending?

Robin van Persie hælder mere og mere til at forlænge sin kontrakt med Arsenal for at få styr på fremtiden. Det skriver Setanta Sports.

Sagaen om Robin van Persie lader til at tage en ny drejning, i det den 28-årige holllænder nu seriøst overvejer at blive i Arsenal. 

Det skriver Setanta Sports, der erfarer, at van Persie efterhånden er så frustreret over, at interesserede klubber tøver med at matche den pris, som Arsenal forlanger. 

Derudover skulle sidste års Premier League-topscorer været imponeret over, at Arsené Wenger har formået at hente spillere som Lukas Podolski og Olivier Giroud, ligesom Santiago Cazorla meldes på vej til Emirates. 

United med sidste bud

Flere engelske medier skriver søndag, at Sir Alex Ferguson vil forsøge at lukke aftalen med van Persie i løbet af den kommende uge. 

Hagen er dog, at United kun vil betale 20 mio. pund for angriberen, hvilket er væsentligt mindre, end Arsenals krav om en overgangssum på 30 mio. pund. 

Manchester United og Manchester City menes at være de bedste bud på en kommende arbejdsgiver for hollænderen, da Juventus har meldt sig ud af ræset. 

Forrige artikel

MUST opfordrer til boykot

Næste artikel

Skuffet Giggs: En fantastisk oplevelse

ANNONCE