Rygter om Solskjær-hyldest på lørdag

På lørdag vender Roy Keane for første gang tilbage på Old Trafford som træner for Sunderland, hvilket på forhånd gjorde kampen speciel for Manchester…

På lørdag vender Roy Keane for første gang tilbage på Old Trafford som træner for Sunderland, hvilket på forhånd gjorde kampen speciel for Manchester Uniteds fans.

Men efter Solskjærs farvel til aktiv fodbold i går, så vil kampen få en eksta dimension for de 75.000 tilskuere på Old Trafford.

Ifølge fanzinet Red News, så går der rygter om at Ole Gunnar Solskjær vil holde en tale for tilskuerne før kampstart på lørdag og at spillerne vil udføre en såkaldt “lap of honour” til ære for den norske legende, som i går afsluttede 11 år som angriber i United.

Den skandinaviske supporterklub, MUSCSB, skriver på deres hjemmeside at de fortsat har omkring 12 billetter tilbage på kampen på lørdag.

Samtidig bliver de sidste billetter fra Manchester United solgt på general sale, altså åbent salg hvor alle kan købe billet.

Der er altså stadig chance for at være tilskuer til denne historiske kamp på lørdag.

Forrige artikel

Solskjær får testimonial-kamp

Næste artikel

Platini kritiserer PL-kultur

ANNONCE