Foto: Orlando Ramirez/Getty Images
Det var tæt på, at Manchester United fik en drømmestart i preseason-kampen mod spanske Real Betis, der blev spillet i San Diego foran 26.248 tilskuer.
Jadon Sancho, der startede som falsk 9’er, fik efter seks minutters spil bolden i nettet, men han var desværre offside på Amad Diallos korte fremlægning efter en lang aflevering fra Casemiro.
Kort efter kom Betis foran, hvor en parering fra Heaton endte hos Betis’ Rodri, der simpelt spillede Losada fri foran mål.
Der gik dog ikke længe før, at Amad var på spil i højresiden. Han skar ind i feltet, hvor han blev nedlagt og straffe til United. Marcus Rashford var sikkerheden selv fra pletten.
Seks minutter senere brød 17-årige Harry Amass igennem på venstresiden og smækkede bolden indover til Amad, der kraftfuldt smækkede bolden i nettet uden chance for spaniernes keeper.
Syv minutter kom United yderligere foran på en hjørnesparkskombination. Sancho flækkede Amads hjørnespark videre til Rashford ved bagstolpen. Rashford lagde den af til en fri Casemiro, der sikkert kunne scorer til 3-1.
Fra anden halvlegs start erstattede Jonny Evans og Will Fish Harry Maguire og Victor Lindelöf i det centrale forsvar. Resten af holdet var det samme som i første halvleg, hvilket gjorde, at United fortsatte sin dominans, hvor Scott McTorminay havde et nærgående forsøg efter et godt angreb.
Efter 60 minutter måtte Rashford forlade banen, efter at være blevet nedlagt i Betis’ felt – uden at et straffespark blev dømt. Betis udnyttede overtallet til at bringe sig på 3-2 på et hovedstød, hvor Llorente stod umarkeret omkring det lille felt.
Erik ten Hag brugte Rashfords skade til at skifte de resterende markspillere. Ganske vist havde Mount og Hannibal gode chancer, men det var Betis, der sluttede bedst uden at dette blev omsat til mål. Dog måtte Antony kort før tid også forlade banen med en skade.
Natten til søndag møder man Liverpool.
Manchester Uniteds opstilling (4-2-3-1)
Heaton
Wan-Bissaka (Scanlon 63) – Maguire (Fish 45) – Lindelöf (Evans 45) – Amass (Murray 63)
McTorminay (Collyer 63) – Casemiro (Oyedele 63)
Amad (Antony 63 (Mather 86)) – Eriksen (Mount 63) – Rashford (Hannibal 63)
Sancho (Wheatley 63)