Smith færdig på landsholdet?

Alan Smith var ikke i den oprindelige trup udtaget lørdag aften af Eriksson, men da Crystal Palaces Andrew Johnson meldte fra, søgte Eriksson undsætning…

Alan Smith var ikke i den oprindelige trup udtaget lørdag aften af Eriksson, men da Crystal Palaces Andrew Johnson meldte fra, søgte Eriksson undsætning hos Uniteds reserveangriber.

Smith afbestilte dog hurtigt sin egen billet til en tur i Parken onsdag, for United-reserven vil hellere være med hos Uniteds reserver tirsdag aften mod Bolton grundet manglende kamptræning. Det meddelte han Eriksson, en besked den tidligere Lazio-træner angiveligt er blevet rasende over, og en besked, der har sendt Smith langt ned i landsholdshierakiet.

Til gengæld er Smiths holdning om klubben fremfor landsholdet sikkert noget, der varmer Fergies hjerte. Ferguson har det normalt svært med landsholdet, og mener formentlig det er mere end rigeligt allerede at have afgivet Gary Neville, Rio og Rooney til en ligegyldig venskabskamp på dansk græs.

Forrige artikel

Fergie fortsat tavs

Næste artikel

Scholes: Rød for livet

ANNONCE