På dagens pressemøde var Erik ten Hag optimistisk i forhold til spillere, som ikke har været til rådighed i de sidste par kampe.
– Vi må vente se, sagde Ten Hag, da han blev spurgt ind til om Lisandro Martinez og Scott McTominay konne komme i spil til tirsdagens kamp mod Bournemouth.
– De deltog begge i træningen i går og i dag, så jeg er ret optimistisk i forhold til, at de kan blive udtaget til truppen, uddybede Ten Hag.
Diogo Dalot deltog i træningen på Carrington i sidste uge, men var ikke med i truppen mod Wolverhampton, men også her lysner det.
– Diogo Dalot gør fremskridt, men vi vil ikke risikere noget med nogen, fordi vi ved, hvor mange kampe der kommer og vi har brug for hele truppen til at dække kampene, forklarede Ten Hag.
Manchester United spiller tirsdag på Old Trafford kl. 21.00 dansk tid mod Bournemouth.