Søndagens Manchester-derby bliver Eric Ramsays foreløbigt sidste kamp som førsteholdstræner i Manchester United. Efter opgøret rejser han over Atlanten. Her overtager han jobbet som cheftræner i MLS-klubben Minnesota United.
Det bekræfter Manchester United på sin hjemmeside.
Den resterende trænergruppe vil varetage Ramsays ansvarsområder resten af sæsonen. Der bliver derfor ikke udpeget en ny træner i første omgang.
32-årige Ramsay har været en del af trænerstaben på førsteholdet, siden han kom til klubben fra Chelsea i 2021. Cheftrænerjobbet i Minnesota bliver Ramsays første af slagsen.