United med i ny liga?

En gruppe arabiske rigmand planlægger at lokke de største europæiske klubber til at deltage i en sommerturnering i Qatar. Pengene er enorme.

En gruppe arabiske rigmænd vil ifølge avisen The Times præsentere planer om at oprette en ny Dream Football League blandt de allerstørste klubber. Manchester United ventes at få chancen for at komme med i selskabet.

Ligaen mellem 24 af de største klubber skal fra 2015 afvikles om sommeren i Qatar og andre af golfstaterne, og for at lokke storklubberne til er der udsigt til astronomiske pengebeløb for deltagerne.

Takker en klub ja til invitationen, sættes der intet mindre end 175 mio. pund ind på kontoen. Det er omtrent fire gange så meget, som Chelsea tjente på at vinde Champions League i sidste sæson.

Ifølge The Times vil rigmændene have United, Manchester City, Chelsea og Arsenal med som engelske repræsentanter.

Forrige artikel

Fergie hjælper tidligere klub

Næste artikel

FA Cup-omkamp fastlagt

ANNONCE