Uniteds CL-konge er tilfreds med remis på svær udebane

Manchester Uniteds portugisiske talisman er tilfreds med et point på en svær udebane i Bergamo.

To scoringer i tillægstiden. En udligning i første halvleg og derefter endnu en udligning i anden halvleg.

Cristiano Ronaldo viste nok engang, hvorfor hans flotte statistikker i Europas mest prestigefulde klubturnering ikke er tilfældige. Som flere gange tidligere var det nemlig portugiseren, som reddede point for United i dette års Champions League.

– Det var en svær kamp. Jeg ved, at når vi spiller i Bergamo, er det svært. Vi var klar over, at Atalanta ville presse os meget. De har en fantastisk træner, og da jeg spillede i Juventus, var de altid svære at spille imod, siger Ronaldo til BT Sport efter kampen.

– Vi var lidt heldige, men sådan er fodbold. Vi tror på det, til det er slut, og jeg er meget glad, indrømmer den 36-årige portugiser derudover.

Ronaldo anerkender, at spillet ikke var tilfredsstillende, men United-angriberen efterspørger mere tid til at forbedre situationen.

– Vi er stadig nødt til at forbedre os. Vi har forskellige spillere i forskellige systemer. Vi er nødt til at tilpasse os hinanden, men det vil tage tid, siger portugiseren.

Tirsdagens dobbelte målscorer står nu noteret for fem scoringer i dette års Champions League.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Karakterbogen: Forsvarsklippe og G.O.A.T. redder karaktergennemsnittet

Næste artikel

Ole Gunnar roser Ronaldo efter pragtmål

ANNONCE