Vilde Wilson ydmygede City

James Wilson var i målhumør og scorede alle fire, da Uniteds reserver slog Manchester City 4-1 og vandt Manchester Senior Cup.

James Wilson fik en bragende flot debut for United mod slutningen af sidste sæson med to mål mod Hull, og at han har mål i støvlerne beviste han atter torsdag aften.

Her var der finale i Manchester Senior Cup mellem områdets to største, City og United. Det startede bedst for City, som kom på 1-0 kort inde i kampen.

United var tandløse i så godt som hele første halvleg, men med en enkelt soloaktion i slutminutterne lavede Wilson om på det faktum. Tre mand tørrede det 18-årige stortalent på sin vej mod udligningsmålet.

Wilsons speed var langt mere end City-forsvaret kunne håndtere denne aften, og med fart som vigtig ingrediens gjorde Wilson det til både 2-1 og 3-1 i første del af anden halvleg. Til slut lukkede han med venstreskøjten til 4-1 og sikrede reserverne sæsonens første trofæ i overlegen stil.
 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Video: Se Gary Neville og Paul Scholes tage udfordringen op

Næste artikel

United-emne nærmer sig Ajax-exit

ANNONCE