Yorke: Greenwood er bedre end Rashford

Dwight Yorke mener, at Mason Greenwood er bedre end Rashford, hvis man sammenligner deres respektive statistiker målt på alder.

 

Mason Greenwood har i denne sæson høstet roser fra storts set alle fodboldstemmer i verden. Nu er den tidligere United-spiller, Dwight Yorke, også ude med store lovprisninger, hvor den pensionerede målmaskine sammenligner Greenwood med Rashford.

Selvom Rashford i denne sæson har nettet 22 gange op imod Greenwoods 16, så mener Yorke, at sidstnævnte er længst fremme udviklingsmæssigt.

– Han er bedre end Rashford, hvis vi ser på hans stats nu, sagde Yorke. Du skal forstå, at han stadig er 18 år og i et udviklingsstadie. Ydermere har han Ole, der vil guide ham undervejs.

Yorke er især vild med Greenwoods direkte stil, der presser modstanderens backkæde tilbage.

– Mason er enhver forsvarers mareridt. Hvis du ser på os (Man United, red.) i de sidste to til tre år, har vi spillet sidelæns, nu trækkes holdene tilbage i eget område. Han er et fantastisk talent.

– Han (Greenwood, red.) får al ros lige nu, fordi han varm i øjeblikket med sine præstationer Tendensen hos United er, at de unge spillere altid har fået chancer. Ole er kommet ind og anerkender den del af Man United. Mason (Greenwood) under Jose (Mourinho) ville sandsynligvis ikke have spillet, fortalte Yorke i et interview med Daily Mail.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær indrømmer, at holdudvælgelsen slog fejl

Næste artikel

Sky: Sancho har hjemve - vil presse på for skifte

ANNONCE