Uniteds u18-hold gik relativt enkelt videre fra efterårets indledende puljespil, og var ganske tæt på at nå semifinalerne i forårets elite-række. Men specielt Fulham viste sig for stærke, og vandt for andet år i træk mesterskabet på dette niveau.
Sæsonen startede som altid i Nordirland, hvor United deltog i den traditionsrige Milk Cup. Det blev dog ikke til sejr i årets udgave, trods et par fine præstationer af Paul McGuinness’ unge tropper. I løbet af året var man i USA, hvor det blev til en okay indsats ved Dallas Cup, inden sæsonen sluttede i Schweiz sidste weekend, hvor det blev til en godkendt præstation i FIFA Blue Stars Youth Cup.
Årets største skuffelse var uden tvivl i FA Youth Cuppen, hvor det allerede i 3. runde blev til et nederlag på 3-4 hjemme på Old Trafford mod Burnley. Skuffende, da der ellers var store forventninger til årets hold i denne turnering, som United har så stolte traditioner i.
Paul McGuinness har i år haft en bred trup, der dog også har været hårdt ramt af skader i perioder, hvor specielt forsvaret har stået for skud. Vi ser her nærmere på hver kæde på mandskabet, og vurderer hvordan det er gået.
Målmændene
Pierluigi Gollini og Jonny Sutherland har delt spilletiden i målet, mens Joel Pereira har fået to kampe. Både Sutherland og Gollini har leveret en række glimrende kampe i målet, og har haft en god udvikling. To gode talentfulde målmænd, der er spændende at følge de næste år.
Gollini har udviklet sig meget siden sin ankomst til Manchester sidste sæson. Han er vokset og viser mere i feltet, og er stærk på stregen. Sutherland har ikke helt samme højde, men har vist fremragende reaktioner på stregen i flere kampe.
Begge keepere har gjort det glimrende i sæsonen, og forventes at tage skridtet op og kæmpe med om pladserne på u21-holdet næste sæson, selv om de stadig er til rådighed på u18-holdet. Her vil unge Kieran O’Hara rykke op, og også kæmpe om pladsen i buret næste sæson.
Forsvaret
Her har skaderne præget holdet, og flere gange har United stillet op med to midtbanespillere i det centrale forsvar. Nordirske Patrick McNair er mere eller mindre permanent rykket ned i forsvaret, efter han oprindeligt var offensiv midtbanespiller da han ankom til klubben. Han har gjort det flot, og regnes nok fremover som forsvarsspiller af klubbens trænerstab.
Ellers har Liam Grimshaw og Donald Love været de to mest stabile spillere, der har leveret på et godt niveau. Grimshaw har primært dækket det centrale forsvar, mens Love har huseret på højreback. På modsatte back har det primært været Louis Rowley og Callum Evans der har spillet, begge har været lidt svingende i specielt den defensive del af spillet, men har tilbudt fine offensive løb og aktioner.
Nicholas Ioannou var der inden sæsonen store forventninger til, men skader har ødelagt en del af cypriotens sæson. Han vil formentlig gå hen og blive en af de defensive nøglespillere på næste års u18-mandskab.
Midtbanen
Årets spiller på dette niveau, Ben Pearson, har været omdrejningspunktet på midtbanen. Stærk i tacklingerne, enorm energi, stærk i pasningsspillet og god til at komme med i feltet. Pearson har også fået lov at smage på u21-fodbold i foråret, og vil nok primært være at finde under Warren Joyces vinger næste sæson.
Mats Dæhli har ikke helt kunne leve op til sidste sæsons flotte præstationer, men har stadig haft kampe på kanten, hvor han har terroriseret modstanderne med små hurtige driblinger og skarpe afleveringer.
Den normale anfører Joe Rothwell har desværre været en del skadet, mens specielt James Weir har imponeret og vist stor fremgang i løbet af sæsonen.
Angrebet
James Wilson har bombet massevis af mål ind, og har også fået lov at prøve sig lidt af på niveauet herover hos Warren Joyce. Stadig tilgængelig til næste års u18-hold, men forventes at spille mere u21-bold i den kommende sæson. Har desværre haft et par skader i foråret, der har ødelagt en ellers flot sæson for topscoreren.
Irske Sam Byrne har ikke vist sig som den skarpeste angriber, men har udviklet sig fint i løbet af foråret, hvor han var vigtig for holdet. Til gengæld har Jack Barmby ikke helt formået at bygge videre på sit spil fra sidste sæson, og er gået en anelse i stå.
Næste års angreb vil nok bestå af yngre kræfter, suppleret med Wilson i FA Youth Cuppen.
Konklusion
Helt fortjent blev Pearson kåret som årets spiller, efter en stabil og glimrende sæson fra midtbanespilleren. Han er en type som David Moyes formentlig vil elske at arbejde med i løbet af få år, såfremt han kan undgå skader og fortsætter sin udvikling.
Ligesom på u21-niveau, har holdet ikke haft de store alternativer i angrebet. Meget har været bygget op om James Wilson, da Byrne ikke har scoret så meget og Ashley Fletcher ikke har været god nok. Jack Barmby, Mats Dæhli og Andreas Pereira har alle været benyttet i front, eller lige bag en enlig angriber. Også næste sæson vil der være lidt tyndt besat i front, mens midtbanen og kanterne vil have rigeligt med talent og spillere.
Forhåbentlig kan United gøre det en tand bedre i næste sæson. Specielt er der håb om, at man vil nå længere i FA Youth Cuppen. Rygterne siger, at United vil deltage i en form for u19 turnering i Europa, men klubben har endnu ikke meldt ud om dette. Dermed vil der næste år blive masser af kampe, både i ligaen og europæiske kampe, for de unge talenter.