(James Gill – Danehouse/Getty Images)
I mandagens nedtakt efter weekendens 1-3-nederlag til Brighton, fremhævede jeg Uniteds høje pres. I perioder så det sammenhængende ud, og Brighton havde vanskeligt ved at spille sig ud af det i første halvleg.
Det kastede også et mål af sig, da straffesparket, der blev begået mod Zirkzee, var et direkte resultat af en bolderobring højt i banen.
Når United ikke står i det høje pres, har der omvendt været defensive udfordringer. Det er hovedsagligt i rummet mellem midtbane og bagkæde, hvor der stadig er store tilpasningsvanskeligheder til Amorims system med en trebackkæde.
Det sætter vi derfor under lup i denne taktiske analyse med udgangspunkt i den forgangne uges to kampe mod Southampton og Brighton.
Hvordan ønsker Amorim at lukke rummet ned?
Mellemrummet er det rum på fodboldbanen, der går på tværs mellem midtbanekæden og forsvarskæden. Alle hold ønsker at spille bolden ind i dette rum, da man derved bryder modstanderholdets organisation.
Trænere tackler denne udfordring forskelligt. Nogen ønsker at have defensive midtbanespillere til at vogte det rum, mens andre overlader det til bagkæden. Amorim hører til i sidstnævnte kategori.
I kraft af Amorims 3-4-2-1-system, vil den centrale midtbane-duo som udgangspunkt altid være i undertal, da langt de fleste hold i dag spiller med en tremandsmidtbane.
Derfor instruerer han sine tre midtstoppere i at træde ud bagkæden for at samle de spillere, der befinder sig i mellemrummet, op. De to centrale midtbanespillere skal derimod hovedsagligt koncentrere sig om, hvad der sker foran dem. Mellemrummet er bagkædens opgave.
Kontrol, trebackkæde og indvendige kanter: Her er Amorims taktiske principper
Den løsning virker logisk, da trebackkæden er i overtal. Samtidig afføder det en mere fremadrettet tankegang, hvor alle spillere som udgangspunkt bevæger sig mod modstanderens mål i presset. Men det kan også skabe forvirring, da det i praksis ikke er så simpelt at udføre.
Det viste de to seneste kampe mod Southampton og Brighton. Begge mandskaber forsøgte at ramme de røde djævle i mellemrummet – med succes i flere sekvenser.
Uniteds forsvarsspillere er fortsat først og fremmest optaget af at beskytte rummet bag dem
Lad os starte med et par eksempler fra Southampton-kampen.
Dibling og Fernandes (Matheus) placerer sig i nedenstående situation tæt på hinanden i mellemrummet. Mainoo går i pres på Ugochukwu, og Ugarte positionerer sig på mellemhånd, så han kan gå i pres på Aribo (nummer 7), hvis det skulle blive aktuelt.
Martinéz og de Ligt tøver omvendt med at gå helt tæt på Dibling og Fernandes. Måske tror de endda begge to fejlagtigt, at det er Ugartes opgave at lukke rummet ned.
Dibling har derfor alt for meget plads til at vende på i mellemrummet, og Southampton kan nemt bryde Uniteds kæder.
Det er et tydeligt eksempel på, at Uniteds forsvarsspillere fortsat først og fremmest er optaget af at beskytte rummet bag dem. De tænker ikke fremadrettet.
Herunder er et lignende eksempel. Det tydeliggør, hvilken betydning det får for Uniteds to centrale midtbanespillere, når mellemrumsspillerne bag dem ikke bliver samlet op.
Hele holdet står rigtig placeret. Men de Ligt har for lang afstand til Fernandes.
Fernandes modtager bolden, vender og driver den.
De Ligt, der ikke fik trådt frem i tide, træffer derefter den rigtige beslutning og falder. Men hvis opgave bliver det at jagte Fernandes?
Kobbie Mainoo. Han skal foretage et højintens løb for at rage kastanjerne ud af ilden. Det er begrænset, hvor mange af den slags løb han og Ugarte kan holde til i hver kamp.
Det er derfor utrolig vigtigt, at bagkæden ikke er tilbageholdende med at skubbe frem på modspillere i mellemrummet. Konsekvensen er – foruden en lovende mulighed til Southampton – stor frustration fra holdkammeraterne og ekstra løbemeter til midtbanen. Sker det for mange gange, vil Mainoo og Ugarte til sidst tvivle på, om det er klogt, at de løber frem. Og tvivl er dræbende for ethvert presspil.
Der er naturligvis også gode eksempler fra kampen, der viser, at Uniteds forsvarsspillere har forstået Amorims idéer.
Herunder ses det tydeligt, hvordan Martínez og de Ligt er klar til lukke mellemrummet ned. Martínez sidder tæt på Dibling, og de Ligt har startet motoren og er forberedt på at erobre bolden, hvis den spilles ind mod Fernandes.
Og igen herunder kan det ses, hvordan de Ligt allerede har bevæget sig et par meter frem, så Fernandes ikke har tid og plads til at vende med bolden, hvis han skulle modtage den. Det er lige præcis det, Amorim ønsker fra sine forsvarsspillere.
Mellemrummet giver også problemer i bagrummet
Som eksemplerne fra Southampton-kampen illustrerer, så har Uniteds forsvarsspillere stadig en tendens til at tøve med at træde ud af bagkæden. De frygter, at rummet, de efterlader, bliver udnyttet af modstanderne.
Allerede fire minutter inde i Brighton-kampen i søndags, så vi, hvorfor Uniteds forsvarsspillere har den frygt.
Welbeck placerer sig i mellemrummet. De Ligt – der er ude af billedet – er på vej frem for at samle den tidligere United-angriber op.
Men rummet, de Ligt efterlader sig, udnytter Mitoma. Han løber i ryggen på uopmærksomme Mazraoui og kan assistere Minteh til 0-1-målet. Flot aflevering af Baleba i øvrigt.
De Ligt åbner op for, at Mitoma kan modtage afleveringen. Men det er ikke ham, der er synderen. Det er Mazraoui. Han skal øjeblikkeligt aflæse situationen. De Ligt træder frem, og Mazraouis fornemmeste opgave bliver at sørge for, at bolden aldrig kan blive spillet på indersiden af ham. Det opdager han desværre alt for sent.
Det er derfor naturligt, at Uniteds centrale stoppere er tilbageholdende med at forlade deres position. Det efterlader et rum, og det kan straffes. Men det er den tilbageværende kædes ansvar, at det ikke bliver udnyttet.
I situationen er det dog også vigtigt, at der er pres på boldholderen. Hvis der ikke er det, vil langt de fleste spillere i Premier League kunne træffe den rigtige beslutning.
Det er lidt bekymrende, at Amorim og trænerstaben på forhånd havde været opmærksomme på de modsatrettede bevægelser mellem Welbeck og Mitoma.
– Det første Brighton-mål er et simpelt spilmønster. Hvis der er et spilmønster, som Brighton laver, er det at trække centerbacken frem, og kanten laver bevægelsen. Det vidste vi før kampen, udtalte Amorim på pressemødet efter kampen.
Generelt var Brighton gode til at overbefolke mellemrummet, hvilket skabte tvivl mellem Uniteds spillere.
I ovenstående situation formår João Pedro at tiltrække sig opmærksomhed fra både Maguire og Yoro, der begge følger brasilianerens løb. Dermed bliver både Ayari og Welbeck helt blanke i mellemrummet.
Sekvensen fører til frisparket på kanten af feltet, hvor Pedro scorer, men som efterfølgende annulleres efter VAR-gennemgang.
Vi runder af med en god sekvens, hvor United formår at lukke Jan Paul van Hecke inde og samtidig have styr på mellemrummet.
Læg først og fremmest mærke til Yoro. Han har fulgt Pedro hele vejen op til midterlinjen. Dalot har derfor skubbet ind, så han ikke kan blive overløbet indenom. Derudover er Maguire opmærksom på Minteh i mellemrummet. Ugarte står også godt placeret.
Bruno lukker samtidig afleveringen til Veltman af, og Zirkzee presser fra den anden side.
Ovenstående situation ender med en bolderobring og er et klokkeklart eksempel på, hvordan Amorim ønsker, at hans mandskab skal håndtere pres i mellemhøjde.
De kan lære principperne, men passer spillertyperne til systemet?
Kan Maguire, Yoro, de Ligt og Martínez lære Amorims forsvarsprincipper?
Ja, selvfølgelig. Men det tager tid. Beslutningerne inde på banen skal træffes på et splitsekund, og det kræver, at principperne bliver så indarbejdede, at spillerne udfører deres opgaver per automatik.
Lige nu er Amorim ved at omstille sine spillere uden træning. De har indtil videre haft syv fælles træninger, men spillet 15 kampe under Amorims ledelse. Kamp bliver derfor en form for træning, 0g det vil unægteligt medføre store fejl i defensiven.
Det er også forklaringen på, hvorfor United kun har holdt nullet i én ud af Amorims 15 første kampe ved roret.
Jeg har dog min tvivl, om Maguire, Yoro, de Ligt og Martínez er de bedste til at udføre Amorims gameplan. Det kræver yderstoppere, der kan vinde hovedparten af deres isolerede dueller. Er de atletiske nok til det?
Det må tiden vise. Men indtil videre har de først og fremmest brug for tid på træningsbanen.
Simpelthen så lækkert og interessant at læse disse super godt forklarede og beskrevede analyser…
Tak for det.