90Min: United har planer om forlængelse

Ifølge det britiske medie 90Min har United planer om at forlænge manager Erik ten Hags kontrakt. Trods en nærmest katastrofal start på ten Hags anden sæson som manager i verdens største klub så tror klubben, med John Murtough og Richard Arnold i spidsen, på den skaldede hollænder.

“Bald is best” er noget, der klinger ofte mellem Uniteds britiske fanbase nu regelmæssigt. Efter hans første start i United-trøjen i aftes passer det udsagn godt til Sofyan Amrabat. Men faktisk er det til en anden vigtig person i United, som det bliver henvist til.

Det drejer sig om vores kære hollandske manager Erik ten Hag. Den 53 årige manager kom fra AFC Ajax sidste sommer og formåede at løfte United i sidste sæson. Starten på denne sæson har været ret katastrofal så der har været kritiske kommentarer fra medier, men også fra Uniteds fans.

Den sportslige ledelse med Richard Arnold og John Murtough er dog ikke blandt disse kritikere. Ten Hags kontrakt har udløb i 2025, men allerede nu pønser klubben på at forlænge ten Hags kontrakt. Hollænderen har ikke haft nogen let opgave med flere kedelige historier om problemer udenfor banen med flere spillere. Men formåede alligevel at vinde en pokal og få United op på 3. pladsen i Premier League sidste sæson.

For sjov kan nævnes, at der er kun én af Uniteds forhenværende managers, der har højere sejrsprocent og højere pointsnit per kamp end Erik ten Hag. Og det er Michael Carrick, som kun har stået i spidsen for United i tre kampe.

Skal Erik ten Hags kontrakt allerede forlænges?
4 kommentarer
  1. Rolig nu, der er rigeligt med tid tilbage af kontrakten….vent i det mindste til denne sæson er slut, syntes stadig at ETH har noget at overbevise klubbens mange fans om at han er den rigtige mand til at løfte United helt op på toppen, en enkelt semi god sæson er bestemt ikke nok i min optik.

  2. Men på den anden side kan vi jo ikke skifte manager hver gang det går dårligt i en periode. Som jeg husker det, så fik Klopp et par år til at vende skuden og se hvordan det er gået scouserne.

    1. Helt enig, men når man som ETH har haft 2 transfer vinduer bør man kunne se et tydeligere aftryk, medgiver at tingene ikke altid lykkes til perfektion og derfor er der nok i dette tilfælde brug for et eller måske to vinduer mere for at ETHs “egen” trup er helt på plads, samt de ikke sportslige udfordringer i spillertruppen der fylder for meget pt skal løses asap.

      Er bare træt af at smide penge efter managers der får lange kontrakter og derfor skal kompenserer i flere år efterfølgende eller have en stor pose penge med sig ud af døren.

      Syntes godt at en forlængelse kan vente til denne sæson er overstået og evalueret grundigt.

      Og ja Klopp fik et par sæsoner til at vise at Liverpool var på rette vej, kan stadig ærge mig lidt over at vi ikke fik ham dengang, han er meget dygtig og er i mine øjne bedre end Guardiola.

      Det samme gælder jo også Sir Alex som var tæt på en fyreseddel inden det lykkedes at få klubben på rette spor…

  3. Svært at være uenig, i nogen af synspunkterne her, men synes dog godt, at ETH må få noget mere “credit”, for sin første sæson.
    Få holdet i top 4, vinde en pokal, være i én finale mere, og trods alt have en lille smule succes europæisk. (bonus: united havde flest clean sheets i 22/23 pl sæsonen)
    Dét ved, at overtage spillere, han ikke selv har købt, nogen som slet ikke har niveauet til top 4 PL.
    Deri spillere som er mega primadonnaer, men ikke har niveauet. (Hverken Sancho, Maguire, Martial, eller Ronaldo, er jo ETH indkøb).
    Ja ok Antony har nok heller ikke niveauet, og måske heller ikke Malacia, men ETH skal da også lige finde plads, finde niveauet og kunne udføre sin spillestil. Det kræver altså lidt mere en én sæson, det har alle nye managers i PL fundet ud af.
    At overtage så meget lav kvalitet, så mange humørspillere, og komme til en klub, hvor baglandet sejler, ja så er det s…. Godt klaret af ETH.
    Jeg dømmer først ETH, når han min. Har haft 3-4 sæsoner i kaos-klubben.
    Det forventer jeg, det vil kræve, af trup-oprydning og forstærkning. Dermed ikke sagt, at kontrakten skal forlænges nu, det vil være for hurtigt. Forlæng altid først en kontrakt, når en sæson er færdig afsluttet.
    Vi må ikke lade os forblænde, af vores desperation, for at vinde mange titler igen, eller være selvskrevet til pl titler, og top 4 hvert år. PL har udviklet sig, og de andre klubber med – det bliver kun sværere fra nu af. City er lige nu det hold, vi alle vil have væk fra tronen, ligesom United var dengang, hvor det virkelig kørte. Tider skifter, uanset om vi ønsker det eller ej..

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medie: United holder fortsat øje med franskmand

Næste artikel

Podcast: Er United tamme eller bare uheldige for tiden?

ANNONCE