Athletic: United vil styrke sportslig ledelse yderligere

John Murtough skal have lidt støtte i sin rolle som sportsidrektør.

John Murtough har som sportslig ansvarlig en for bred snitflade i Manchester United, og derfor vil klubben styrke den sportslige ledelse med endnu en person for at underbygge Murtoughs arbejde.

Det er David Ornstein, der skriver det i sin mandagsanalyse hos The Athletic. Journalisten tilføjer, at ansættelsen skal ses som endnu et fundementalt træk for United i en øvelse, der skal løfte den sportslige ledelse ind det moderne spil – tro det, hvem der vil.

John Murtough blev klubbens første sportsdirektør for godt et år siden, og han har under sig mange ansatte, der rapporterer til ham. Blandt andet den tekniske direktør Darren Fletcher. Men det er altså en for stor opgave at løfte alene, hvorfor der er brug for hjælpende hænder.

Ornstein skriver, at man allerede er i interview-fasen med nogle kandidater til jobbet, men at der ikke er en tidsramme for, hvornår sløret for nyansættelsen løftes. Journalisten tilføjer dog, at med sommerens vigtige transfervindue in mente, så kan det ikke være langt ude i fremtiden.

Forrige artikel

Neville: United-spillere lækker historier til pressen - og jeg ved, hvem de er

Næste artikel
Marcus Rashford mod Burnely

Optakt: Kan United spille andet end 1-1?

ANNONCE