Carrick tilfreds med forsvarsrolle

Michael Carrick har ikke noget problem med at spille i den bageste række, hvis der er brug for det.

Sir Alex Ferguson skal ikke tøve med at lade Michael Carrick vikariere for de faste forsvarsspillere, hvis der er brug for det. 

For den 31-årige midtbanespiller er klar til at træde til, som det var tilfældet mod Shanghai Shenua. 

– Det var faktisk meget rart at spille i midterforsvaret, for jeg havde ikke det store at lave. Jeg har ikke noget imod det. Af og til er der brug for det, og så skal man udføre sit job. Men det var ikke så seriøst som tidligere, og vi slap afsted med det, siger Carrick til ManUtd.com. 

– Det ændrer spillet for dig, når man er på midtbanen, for der foregår alt omkring dig. Nogle gange sker der ikke meget i forsvaret, og så bliver man nødt til at holde fokus. Så det er rart at have den spilforståelse, og det kan forhåbentlig hjælpe mig fremover. 

Michael Carrick spillede i midterforsvaret for United i sidste sæson mod Leeds, Blackburn og Wigan. 

 

Forrige artikel

Everton: Ingen bud på Baines

Næste artikel

Giggs øjner OL-sejr

ANNONCE