Fredeligt Glazer-besøg

Joel, Avi og Brian Glazer tog tidligt i morges ud på Old Trafford blot få timer efter at de blev evakueret fra selvsamme stadion i en panseret politibil….

Joel, Avi og Brian Glazer tog tidligt i morges ud på Old Trafford blot få timer efter at de blev evakueret fra selvsamme stadion i en panseret politibil.

I modsætning til i går aftes, så var der dog ingen United-fans klar til at protestere imod Glazers 3 små drenge.
“Kun” 25 politifolk var tilstede ved dagens besøg og det hele foregik fredeligt, da de 3 sønner blandt andet besøgte Manchester Uniteds megastore.
Formålet ved dagens besøg var at mødes med de ansatte på Old Trafford, men ved middagstid blev det også til møde med Sir Bobby Charlton og klub-sekretæren Maurice Watkins (Som forøvrigt blev smidt ud af Uniteds bestyrelse af netop Glazer sidste år).

Sir Bobby Charlton talte senere med BBC News 24, hvor han skældte ud på de fans, som i går havde protesteret imod de 3 amerikanere, da han mente at vold intet havde med fodbold at gøre.
Tydeligvis, så vidste Charlton ikke, at supporternes protest var sket i al fredelighed indtil politiet gik amok på supporterne, da Glazer-brødrene skulle afsted.

I-TVs indslag om protesten kan ses her.
(8 MB i .AVI-format).

Forrige artikel

Kleberson interesseret i Benfica

Næste artikel

2 anholdte ved gårsdagens protest

ANNONCE