Haaland i fly på vej mod Manchester

Den norske avis Aftenbladet bekræfter at Erling Braut Haaland og farmand er hoppet på et fly fra Norge til Manchester fredag morgen.

Der er blevet skrevet meget om Erling Braut Haalands fremtid i de seneste uger. Også her på Oldtrafford.dk har vi deltaget i spekulationerne. For en gangs skyld ser et rygte om en potentiel Unitedspiller nu ud til at være mere end løse rygter og mediespin.

Det må man med al sandsynlighed konstatere efter det kom frem her til morgen – via den norske avis Aftenbladet – at den unge målmager er blevet spottet med sin far Alf Inge på et Norwegian-fly fra Sola mod Manchester.

Der har som bekendt været skrevet utallige spekulationer vedrørende Haaland på det seneste. Det har blandt andet forlydt at kampen om hans signatur stod mellem Manchester United, Borussia Dortmund og RB Leipzig, tre klubber som han alle har besøgt personligt i december.

Men med nyheden her til morgen er det svært at forblive den rationelle skeptiker. Intet er officielt meldt ud endnu, men det begynder at se mere sandsynligt ud nogensinde før.

Hvad der i sidste ende har lokket Haaland til Manchester kan vi ikke vide endnu, men som det har været meldt for nyligt, var United tilsyneladende mest villige til at efterleve Haalands lønkrav. Desuden er der den norske forbindelse – Haaland har før spillet under Solskjær i Molde, og det er ingen hemmelighed at farmand Alf Inge og Ole Gunnar er bekendte med hinanden.

Skulle en transfer blive bekræftet i disse juletider vil Oldtrafford.dk følge mere op på hvad Haaland har kostet, hvor meget han skal have i løn, og – ikke mindst – hvordan han passer ind på holdet.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

20. december: Berbatovs mesterlige sakse mod Liverpool

Næste artikel

Solskjær: Pogba bliver ikke solgt i januar

ANNONCE