Heinze lykkelig over sejren

Gabby har vist fremragende form i sin første sæson hos de røde djævle, og gårsdagens topmøde mod Arsenal var ingen undtagelse, selvom han nok må påtage…

Gabby har vist fremragende form i sin første sæson hos de røde djævle, og gårsdagens topmøde mod Arsenal var ingen undtagelse, selvom han nok må påtage sig skylden for det første mål, da han ikke kunne holde Patrick Vieira nede ved et hjørnespark, hvilket tillod franskmanden at heade bolden ind bag Carroll.

Men Heinze kom stærkt igen, og var arkitekten bag John O’Sheas flotte mål til 2-4.

Gabriel Heinze har været en del af mange United-sejre i denne sæson, men han ser alligevel 2-4 sejren over Arsenal som det største:

”Det er den største sejr, jeg har oplevet, i min tid i England. Jeg er glad, fordi det er ikke hver dag, man vinder over Arsenal på Highbury,” sagde Heinze til SkySports.com og fortsatte:

”Kampen demonstrerede den gode form, vi har lige nu.”

”Vi formåede at holde os i titel-kampen. Arsenal er ikke længere med i den kamp – de har fået et kæmpe knæk moralsk.”

”Det bedste ved kampen er måden, vi kom tilbage på,” understregede Heinze og uddybede:

”Når man tænker på; stemningen, det faktum at de scorede imod os, og at vi endda kun havde ti mænd på banen – så var det en fantastisk sejr.”

”Sejren kan sammenlignes med en sejr i den spanske liga imod Real Madrid eller Barca.”

”Vi spillede bedre som et hold end Arsenal gjorde, og vores udskiftere var på det højeste niveau.”

I denne sæson har vi også set glimt af et fantastisk sammenspil mellem argentineren og Cristiano Ronaldo, og Heinze slutter også af med at rose den unge portugiser:

”Cristiano Ronaldo er spektakulær, han er fantastisk og alligevel meget ung.”

Forrige artikel

Kleberson til Corinthians?

Næste artikel

Solari bekræfter United-tilbud

ANNONCE