Galatasaray og Manchester United spillede i dag en utrolig underholdende kamp på Galatasarays hjemmebane Ali Sami Yen i Champions League. United kom hurtigt foran 2-0 med mål scoret af Alejandro Garnacho og Bruno Fernandes og lod hjemmeholdet have bolden. Tyrkernes nye marokkanske spiller Hakan Ziyech scorede til 1-2 på et direkte frispark hvor André Onana i United-målet ikke så for godt ud.
I anden halvleg formåede Scott McTominay at skabe lidt ro hos United ved at score til 1-3. Men så scorede Ziyech igen direkte på frispark i en situation hvor Onana laver en kæmpebrøler. Og så går der ikke lang tid hvor hjemmeholdet udligner til slutresultatet 3-3.
Efter kampen udtalte en af Uniteds målscorere, Scott McTominay sig til mediet TNT Sports hvor han fortalte hvordan United-spillerne havde det efter kampen.
– Vi er så skuffede i omklædningsrummet, fordi vi vidste, at vi havde mulighederne for at afgøre kampen.
Spurgt om hvad der gik galt og hvorfor svarede skotten, at det ikke altid er så nemt at komme med en hurtig forklaring.
– Det er svært at sige i et fjendtligt miljø som dette. Du skal altid være klar og på vagt.
Og til sidst bliver den skotske spiller spurgt om hvem der har skylden for at det ikke endte med en sejr.
– Vi er et hold, og uanset vejret – om spillerne spiller godt eller dårligt – betyder det ikke noget for os. Vi er i det sammen. Der er ingen individer på dette hold.
Scott McTominay har spillet fuld tid i syv af Uniteds sidste otte kampe.