Harry Maguire har været i fremragende form siden han vandt sin plads tilbage på United-holdet. Det ses godt i, at Maguire blev oldtrafford.dks månedens spiller i oktober og er også lige blevet kåret til månedens spiller i Premier League for november.
Og nu får Harry Maguire endnu en fornem hæder da han igen er blevet valgt til oldtrafford.dks månedens spiller for november. Dermed har han vundet denne fornemme hæder to gange i træk.
Denne måned vandt han med hele 74,58 % af stemmerne. Nummer to blev Aaron Wan-Bissaka, der fik 25,42 % af stemmerne. Derved fik den tredje mulighed André Onana ingen stemmer. Det skyldes nok også, at sidste kamp i november var kampen i Istanbul mod Galatasaray i Champions League, der sluttede 3-3 efter en mildt sagt elendig kamp af den camerounske målmand.