Optakt: Club Brügge i Europa League

Torsdag aften skal United en tur til Belgien, hvor Club Brügge venter i den første af to opgør i Europa Leagues 1/16-delsfinaler.

Manchester United har stadig to muligheder for at vinde et trofæ i denne sæson: FA Cup og Europa League.

Europa League-trofæet er det seneste der er blevet løftet af en Unitedspiller, da José Mourinho i sæsonen 16/17 som manager førte klubben til finalen, hvor man slog Ajax ganske sikkert med 2-0.

Skal der igen tilføjes sølvtøj til pokalskabet kan Europa League være den bedste mulighed, særligt taget i betragtning at en sejr i finalen kvalificerer det givne hold til Champions League den følgende sæson.

Første skridt efter at United uden problemer spillede sig igennem gruppespillet, er at besejre Club Brügge samlet over to kampe, den første af dem i Belgien på Jan Breydel Stadium torsdag aften kl. 18.55.

Club Brügge fører i skrivende stund den belgiske liga med et hul på ni point ned til andenpladsen. De har kun tabt en enkelt kamp i deres hjemlige turnering, og er ubesejrede i alle turneringer i deres seneste otte kampe. Dette er især på baggrund af en solid defensiv sæson, hvor de er klart bedst i ligaen med kun 12 mål lukket ind i 18 kampe.

Belgierne har spillet masser af europæisk fodbold denne sæson, da de måtte kæmpe sig igennem to kvalifikationsrunder for at komme i Champions Leagues gruppespil. På vejen slog de Dynamo Kiev og LASK Linz ud, men måtte sig overmatchet i en gruppe med både Real Madrid og Paris Saint-Germain. De vandt ingen kampe i gruppen, men endte med tre uafgjorte (heraf 2-2 ude på Santiago Bernabeu), hvilket var nok til at ende foran Galatasaray på fjerdepladsen og dermed kvalificere sig til knockout-fasen i Europa League.

Det belgiske mandskab er inde i en god periode, særligt i den hjemlige liga, og vil forsøge at udnytte deres defensive soliditet på deres egen bane i det første opgør.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles torsdag den 20. februar klokken 18.55 på Jan Heydel Stadium i Brügge.

Kampens dommer:

Kampen dømmes af den hviderussiske dommer Aleksey Kulbakov. I sine 32 kampe i Europa League har han disket op med fire røde kort, tre straffespark, og giver i gennemsnit 3.4 gule kort pr. kamp.

Skader og karantæner:

Marcus Rashford, Paul Pogba, Lee Grant, Axel Tuanzebe og Timothy Fosu-Mensah er alle definitivt ude med skader. Scott McTominay er netop vendt tilbage til træningsbanen, men det forventes at denne kamp er for tidligt for ham at spille en kompetetiv kamp. Victor Lindelöf forventes tilbage fra sygdom.

Club Brügge har alle mand klar.

Mulige startopstillinger:

Club Brügge

 S. Mignolet

C. Mata – S. Deli – B. Mechele

K. Diatta – R. Vormer – E. Balanta – H. Vanaken – E. Sobol

E. Dennis – M. Krmencik

Manchester United

A. Martial – O. Ighalo

B. Fernandes

B. Williams – N. Matic – Fred – A. Wan-Bissaka

L. Shaw – H. Maguire – E. Bailly

S. Romero

Hold øje med:

Hans Vanaken er belgiernes omstridte profil. Den belgiske landsholdsspiller er en kompetent playmaker. Han er ikke den mest dynamiske spiller, da han er en anelse sløv, men han besidder et godt overblik, kan diktere tempoet på midtbanen og er målfarlig med sene løb ind i boksen. Det vidner det om når han er Club Brügges topscorer i den belgiske liga med 12 mål fra sin centrale midbaneposition.

Skribentens bud på kampens resultat:

Det ligner på papiret ikke nogen målrig kamp da begge hold pt. er bedst defensivt. United har ikke lukket mål ind i de seneste fire kampe, og belgierne er ubesejrede i deres seneste otte. Jeg forventer at Brügge fokuserer på at være solide og velorganiserede, og vi har før set at det er en taktik der virker mod United. Jeg satser dog på at United på en eller anden vis finder vej igennem en enkelt gang, måske en dødbold fra Bruno Fernandes. 0-1 til United.

Vidste du at?

– United har mødt Club Brügge før. Det skete i kvalifikationen til Champions League i 2015/16. Over to kampe vandt United med en samlet score på 7-1. I det første opgør scorede Memphis Depay to gange i en 2-1 sejr. Et par uger senere tog United til Belgien for at gøre arbejdet færdigt, her kvitterede Wayne Rooney med et hattrick i en sejr på 4-0.

– Der har været under 2.5 mål i seks ud af Uniteds seneste syv kampe.

– Club Brügge har scoret først i fem ud af deres seneste syv kampe.

Hvor kan kampen ses?

Kampen vises på Eurosport 2 / Discovery Player.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Podcast: Tre point på Stamford Bridge og ruteplan til Champions League

Næste artikel

I fjendens lejr: Brügge-fans klar på ”You’ll Never Walk Alone”

ANNONCE