Porto-stjerne har ikke travlt

Manchester United-emnet James Rodriguez forholder sig roligt til de mange skriverier, der indbefatter ham og et vinterskifte væk fra Portugal.

Sir Alex Fergusons påståede interesse i FC Portos unge vidunderbarn, James Rodriguez, startede allerede i sommers, men som så mange gange før løb prisen løbsk i Porto-lejren. Manchester United skulle eftersigende have haft talentspejdere for at kigge på talentet hele syv gange, og interessen er ikke blevet mindre deraf.

James Rodriguez har før udtalt, at han var meget beæret over interessen fra United, men oven på de seneste rygter har colombianeren svaret i mindre begejstrede gloser.

– Vi må bare tage det roligt. Man skal ikke ligge for meget i rygter. Når man er så fokuseret i sit arbejde, så er det normalt, at tingene går godt. Men jeg synes, at det ville være umodent af mig at spekulere i min fremtid. Jeg lever i nuet, og tænker kun på det, siger James Rodriguez ifølge talkSPORT.

Sir Alex Ferguson har tidligere udtalt, at han udmærket er klar over, at FC Porto vil presse citronen så meget som muligt. Den 21-årige kantspiller vil formentlig komme til at koste Manchester United 30 millioner pund, hvis et skifte til januar skal realiseres.

Forrige artikel

Cantona som Fergies afløser?

Næste artikel

Rio: Michael Keane har stor fremtid på Old Trafford

ANNONCE