Rio står i gæld til United

Månederne bliver færre og færre for Rio Ferdinand, men en ting er ihvertfald sikkert. Han er ligen inde i en hård tid under sin karantæne. Han skulle…

Månederne bliver færre og færre for Rio Ferdinand, men en ting er ihvertfald sikkert. Han er ligen inde i en hård tid under sin karantæne.

Han skulle ligenu have deltaget i Englands træning ved EM i fodbold, men hans karantæne for ikke at være dopet, udløber først i september.
Så istedet for at være nede i varmen i Portugal går tiden nu med træning i Manchester.

Rio Ferdinand står i en dyb gæld til Sir Alex Ferguson og resten af Manchester United for den støtte de har givet englænderen under hele denne skandale.

“Der er en æresgæld til bossen og jeg har til hensigt at betale den tilbage ved at spille i verdensklasse,” udtaler Rio Ferdinand til den nye udgave af klubbens magasin.

I selvsamme interview afviser Rio, at han har været på vej væk, hvilket visse rygteskribenter givet vis har ønsket.

“Folk har kommet til mig og spurgt “Tager du til Chelsea?” men jeg tager ikke nogensteder hen. Jeg elsker at spille i United og jeg har en masse at opnå her.
De United-supportere, som jeg har mødt, har været utrolige og jeg vil gerne takke dem fordi de har vist en stor loyalitet overfor mig. Det betyder meget,” udtaler Rio Ferdinand som afviser at han lod sine holdkammerater i stikken, da han glemte at dukke op til en dopingprøve den 23. september sidste år.

“Det var en dum fejl jeg begik og en fejl som har været kostbar, men i en klub som United forventes det at vi kan klare det selvom vi manger en spiller.
Andre spillere var skadet eller suspenderet, så at give mig skylden er for let,” siger en meget selvsikker Rio Ferdinand.

Straffen ved at sidde på tribunen og se sit hold tabe mesterskabet var frustrerende for den 25-årige forsvarsspiller.

“Jeg vil altid gerne være derude og hjælpe holdet, men jeg kendte til den situation, som jeg havde sat mig i og jeg blev nødt til at sige til mig selv “Du må klare dette her”.
Jeg har fået ekstra træning og har sikkert trænet mere end jeg gjorde da jeg spillede, fordi man ikke skal gemme noget energi til kampene.
Når sæsonen starter vil jeg træne ekstra hårdt,” lover Rio Ferdinand som skal se frem til at konkurrere om sit startplads på det engelske landshold efter dette EM.

Terry: Jeg giver mig ikke uden kamp!

Sven Göran Eriksson har lidt meget pg.a. Rio Ferdinands karantæne. Straffen har svenskeren da også flere gange fordømt offentligt.
Men med straffen har det også givet chancen til Chelseas unge forsvarsspiller, John Terry, som fik sin første kamp ved EM imod Schweiz i torsdags.

“Vi er 4 eller 5 spillere, som kæmper om en plads ved siden af Sol Campbell i centralforsvaret.
Men trøjen ligger i mine hænder nu og så er det op til de andre at tage den fra mig.
Alt hvad jeg kan gøre nu er at spille godt hernede og give manageren et alvorligt problem, når Rio er tilbage,” udtalte den 23-årige Chelsea-spiller til The Sun idag.

Forrige artikel

Kroatien rystede Frankrig

Næste artikel

Danskerne fik deres bryllup...nu får United-fans deres

ANNONCE