Rygte: United har ikke opgivet Rodriguez

Det lykkedes ikke for Manchester United at hente FC Porto-spilleren James Rodriguez i sommerens transfervindue, men ifølge Manchester Evening News, vil Ferguson & co. forsøge sig igen til januar.

James Rodriguez var på manges læber i sommerens transfervindue, hvor den 21-årige colombianer blev linket til flere forskellige europæiske topklubber.

Heriblandt Manchester United, som angiveligt også bød på kantspilleren – dog uden held.

LÆS OGSÅ: Avis: Porto aviser United-bud

“De Røde Djævles” interesse i Porto-spilleren er dog stadig intakt, hvilket Rodriguez selv er opmærksom på.

– Alle ved, at Manchester United er en fantastisk klub. England har en fantastisk liga, men jeg tænker på Porto lige nu. Vi klarer os godt, og personligt føler jeg mig godt tilpas, udtaler Rodriguez.

Bye, bye Nani?

Uniteds interesse i Rodriguez sætter spørgsmålstegn ved Luis Nanis fremtid i klubben.

Den portugisiske kantspiller bliver jævnligt sat i forbindelse med andre klubber, og ifølge de seneste rygter, er Juventus og AC Milan meget interesserede i at købe United-spilleren.

Forrige artikel

Scholes: Manchester betyder alt for mig

Næste artikel

Billetpriserne fortsætter med at stige

ANNONCE