Saints-helt tror på ChL

Southampton overhalede med sejren på Old Trafford United og tog tredjepladsen, og Dusan Tadic tror, at de kan blive der.

Manchester United er stagneret i toppen af Premier League med kun seks point i de seneste fem kampe. Søndag eftermiddag sejrede Southampton 1-0 på Old Trafford.

Med sejren passerer Saints United, og sæsonens helt store overraskelse begynder efterhånden at få troen på, at de kan snyde de traditionelle storklubber for en Champions League-billet.

– Top fire er muligt for os, men vi må tage en kamp ad gangen. Vi har slået stærke modstandere, og det spor skal vi fortsætte i, siger Southamptons kampafgørende serber Dusan Tadic ifølge BBC.

Trods nederlaget holder United sig i top 4, men de er nu blot ét point foran Arsenal på femtepladsen og fem foran Liverpool, som på ottendepladsen lukker et tæt felt af bejlere af.

Forrige artikel

Van Gaal forsvarer sine udskiftninger

Næste artikel

Red Issue begrunder deres stop efter 26 år

ANNONCE