Claude Puel antyder Fonte-mindgame

Southamptons manager, Claude Puel, finder det meget ”besynderligt”, at rygterne, der sender deres kaptajn, Jose Fonte, til Manchester United har taget fart lige før klubbernes indbyrdes opgør.

Manchester United bliver fortsat linket til en række indkøb med godt to uger igen til sommerens transfervindue smækker i. Ét af de navne, der har figureret meget i sladderspalterne denne uge, er Southamptons 32-årige anfører, Jose Fonte.

Timingen af den transferhistorie finder Claude Puel besynderlig, idet Southampton og Manchester United netop krydser klingre i Premier League denne runde. Han spekulerer indirekte i, om Jose Mourinho og co. forsøger at skabe røre hos the Saints forud for opgøret.

– Det er bare et rygte, men det er da underligt for mig at se, at det blusser op lige før vores kamp mod United. Det er muligt, at de (Manchester United, red.) selv har startet det, hvilket jeg dog ville finde besynderligt, siger Claude Puel til FourFourTwo.com.

– Der er intet problem med Jose Fonte. Han er vores kaptajn, og han er meget professionel. Han er vigtig for os, og vi får se, om han kan spille sig på holdet til kampen mod Manchester United eller ej, siger Southampton-manageren, der lod portugiseren se hele sæsonåbneren mod Watford fra bænken.

De seneste rygter siger, at Arsenal har meldt sig ind i kampen om Jose Fontes underskrift, imens Manchester United overvejer at smide Marcos Rojo den anden vej i en eventuel byttehandel, skriver the Independent. 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Barbosa-agent nedtoner United-snak

Næste artikel

Tielemans afviser Mourinho-kontakt

ANNONCE