MEN: United sælger ungt talent

Den unge Noam Emeran skulle ifølge Manchester Evening News være på vej til hollandske FC Gronningen.

Mange kan nok huske Noam Emerans fantastiske pre-season kamp mod Leeds, hvor den unge franskmand kom på scoringstavlen og leverede en flot indsats.

Nu melder Manchester Evening News, at Emeran skal til hollandske FC Gronningen.

Ifølge MEN, så skulle United have modtaget mange låneforespørgsler for det 20-årige franske talent. United har dog valgt at sælge Emeran med en videresalgsklausul. Dette vil give United et økonomisk afkast, i tilfælde af et videresalg.

Emeran kom til United som 16-årig i 2019 fra franske Amiens SC. Sidenhen har Emeran gjort sig i ungdomsrækkerne hos United. Emeran nåede aldrig at spille en officiel førsteholdskamp for Manchester United.

I sidste sæson spillede Emeran 33 kampe i Premier League 2, hvor det blev til syv mål og to assists.

Forrige artikel

Journalister melder om mulig målmandsrokade i United

Næste artikel

The Sun: Dato planlagt for salget af Manchester United

ANNONCE