Bournemouth-kampen: Hvad lærte vi?

I går vandt vandt Manchester United 1-0 på sydkysten mod hjemmeholdet AFC Bournemouth med et flot mål scoret af Casemiro. Men hvilke tre ting lærte vi af kampen?

1. United mangler rigtig meget en målscorende angriber

Anthony Martial har startet i angrebet i den sidste tid, men man kan ikke helt påstå, at han har slået til. Og den angriber, Wout Weghorst, er heller ikke en særlig god målscorer. Det her er endnu en af de ting de fleste ved, men skal United konkurrere om de sjove titler igen så er det vigtigt med en angriber, som man altid tror på kan score mål. United har bare ikke den angriber lige nu.

 

2. United har ikke brug for en midterforsvarer

Lidt kontroversielt måske, men kampen i går viste, at United egentlig ikke behøves at hente en ny midterforsvarer. Lindeløf, som er en spiller, som jeg har kritiseret meget og aldrig rigtig har troet på, har løftet sit niveau betragteligt den sidste tid og er for mig god nok til at være tredjevalg efter Martinez og Varane. Derudover kan Luke Shaw også spille i midterforsvaret. Det er så fire midterforsvarere. Femte valg, hvis det skulle være nødvendigt burde i stedet gå til et talent.

 

3. United har brug for alternativer til Eriksen

Fred, McTominay og van de Beek er alternativerne til Christian Eriksen. Men kampen i går viste, at United har brug for alternativer til Eriksen. Danskeren spillede en rigtig god 1. halvleg, men faldt lidt i niveau i 2. halvleg og desværre har ingen af de føromtalte spillere kvaliteten til at holde niveauet højt når modstanderne formår at spille på Eriksens svagheder. Heller ikke selvom jeg er vild med McTominay, som er på ryggen på to af mine United-trøjer.

2 kommentarer
  1. Tja det kan vel opsummeres meget simpelt…

    Vi mangler mål……intet nyt i det problem.

    Jeg er helt enig i at vi skal have en klasse angriber på 9er positionen på plads ingen den nye sæson, gerne en Kane plus en understudy i Højlund.

    Men når det er sagt er det jo kun Rashford der scorer mål af vores kanter….Sancho, Antony især mangler slutproduktet, Garnacho har gjort det fint i forhold tilnspilketid.

    Bruno ligger pænt på målkontoen og skaber rigtig mange farlige situationer med 2. eller 3. sidste fod på bolden.

    Eriksen har spillet en godkendt sæson hans skades pause taget i betragtning, men heller ikke mere end det, assistere kan han, men han skal også lave nogle mål.

    Vores defensive bolderobrer Casemiro har gjort det fint som målscorer, hvor jeg i nok mere havde forventet de mål fra Eriksen istedet, men stærkt af vores brasilianske altmuligmand.

    Men 1-0 ude over Bournemoth er som udgangspunkt fint i den presset situation vi er i lige nu, men de er altså ikke gode og havde intet ud over æren foran hjemmepublikummet at spille for, hvor vi havde alt at spille for i forhold til top 4, så på den baggrund var det pauvert og vi slap med skrækken pga De Gea.

    GGMU

  2. Ps:
    Glemte af adressere en evt ny midtstopper…

    Efter sigende er Kim på vej fra Napoli og det er helt perfekt i min optik, da Maguire skal væk så mangler vi en stopper selvom Shaw kan spille positionen rigtigt fint, men han er bedst som back og giver holdet mere derude offensivt, ihvertfald indtil Malacia viser noget mere på venstre back positionen.

    Lindeløf skal ikke væk, han kan stadig bruges især med det niveau han har vist på det seneste, tror desværre Lindeløf har været udstillet lidt pga Maguires åbenlyse mangler, men når Lindeløf har en anden makker som Varane, Licha eller Shaw så holder han et fint niveau.

    Men Varane er lidt skrøbelig og bliver ikke yngre, så et stærkt alternativ i f.eks Kim er nødvendigt.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Højdepunkter: Se Casemiros saksesparkslignende mål

Næste artikel

Mulig bombe: United er i kontakt med PSG om Neymar

ANNONCE