I sæsonen 1991/92 lå Manchester United længe til at vinde klubbens første mesterskab i 26 år. Og det første mesterskab efter den legendariske manager, Sir Matt Busby, stoppede. Men til sidste tabte United mesterskabet til rivalerne fra Leeds.
Men sæsonen efter fik Sir Alex Ferguson løftet sit hold det sidste stykke så mesterskabet kom hjem. Der er nok mange forskellige årsager, men en genistreg af Sir Alex fik en stor betydning. Ikke kun for den første titel. Men for Uniteds kommende dominans. Da Leeds ringede for at spørge om de kunne få backen Denis Irwin tilbage fik Sir Alex vendt hele transfersnakken så United fik det franske problembarn Eric Cantona i stedet. Og det for den nette sum af 1,2 millioner pund hvilket i dag svarer til 27,2 millioner kroner.
Men hvordan gik det så til, at United vandt dette mesterskab? Sæsonen startede dårligt hvor Manchester United først fik to nederlag mod Sheffield United og Everton før der kom et point på kontoen hjemme mod Ipswich Town i tredje runde. Og historie blev skrevet i nederlaget mod Sheffield United hvor Brian Deane lagde Sheffield United foran 1-0 med det første mål, der blev scoret i Premier Leagues historie.
Derefter begyndte det så at gå bedre. Spillet blev langsomt bedre, men var ikke imponerende, men resultaterne blev meget bedre. Først fik United fem sejre i træk før der kom en række på fem uafgjorte i træk. Efter 15 runder lå United på 10. plads med 21 points og en målscore på 14-12.
2. juledag 1992 fik United uafgjort 3-3 på Hillsborough mod Sheffield Wednesday og kom for første gang i Premier League historien op på 2. pladsen. Der var 24 hold i Premier League i de to første sæsoner og efter kampen 2. juledag var første halvdel sluttet i Premier League og efter disse 21 kampe havde United 29 points på 2. pladsen.
United kom første gang på 1. pladsen i Premier League efter en 4-1-sejr hjemme på Old Trafford mod Tottenham Hotspur den 9. januar 1993. Efter en 2-1-sejr på Anfield den 6. marts 1993 havde United fået 39 points i 16 kampe og kun et nederlag.
Den 10. april 1993 kom så en meget vigtig kamp hvor Steve Bruce fik to mål i slutminutterne hjemme mod Sheffield Wednesday og vendte et truende nederlag til en god sejr. Nu var der fem kampe igen og United havde overhalet Aston Villa for sidste gang i sæsonen og sluttede Premier League-sæsonen med syv sejre i træk. United sluttede sæsonen med at være 10 points foran Aston Villa. 84 points for 42 kampe og en målscore på 67-31.
I både FA Cup, Coca Cola-Cup, som var navnet for League Cup og UEFA-Cup røg United tidligt ud.
I målet spillede danske Peter Schmeichel alle kampene, mens reservemålmand Gary Walsh brugte hele den første historiske sæson på bænken.
I forsvaret var der ikke den store udskiftning Steve Bruce og Gary Pallister var en fremragende duo i midterforsvaret. På backsene spillede Paul Parker, der i de kommende sæsoner blev afløst af Gary Neville, og Denis Irwin, der spillede henholdsvis højre og venstre back. Den eneste anden forsvarsspiller, der fik spilletid i forsvaret var Clayton Blackmore, der fik to kampe for Irwin og 11 kampe for Parker.
På midtbanen var der lidt flere udskiftninger. Men de mest brugte var Lee Sharpe, Paul Ince, Brian McClair og Ryan Giggs. Derudover spillede Andrzej Kanchelskis 27 kampe hvoraf 13 var som indskifter og Darren Ferguson, Sir Alex’ søn, fik 15 kampe.
I angrebet spillede så Eric Cantona fra november sammen med Mark Hughes, der blev holdets topscorer med 15 mål.
