En sejr i gårsdagens kamp mod Wolverhampton, havde sikret United en plads i semifinalerne for u21-mandskaberne. Men præcis som i den omvendte kamp, lykkedes det ikke for United at score mod Wolves. Til gengæld fik hjemmeholdet denne gang sat ind enkelt scoring ind, og vandt kampen.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
United stillede endnu engang op uden en reel angriber. Adnan Januzaj havde rollen som forreste mand, med Tyler Blackett bagved. Umiddelbart en noget uvant plads for den normale venstreback, der dog tidligere har gjort det fint på den mere offensive position.
Netop belgiske Adnan Januzaj, der i ugens løb fik et nummer og registreret til spil i Premier League, var kampen igennem Uniteds klart bedste mand, og var oftest arkitekten bag de chancer der blev skabt. Tydeligt for enhver, at Januzaj har lidt ekstra talent i forhold til resten af gruppen.
Slutspil stadig i sigte
Kampens enlige mål faldt fem minutter før tid, da Wolves scorede efter et hjørnespark. Ben Amos, der ellers havde haft flere glimrende redninger, kunne intet stille op, og dermed måtte Warren Joyce og co indkassere det tredje nederlag i foråret.
Foruden nævnte Januzaj, leverede Tom Thorpe endnu engang en fornem indsats. Den alsidige forsvarsspiller, der også har været anvendt på midtbanen, var sikker og solid kampen igennem.
Næste opgør for u21 er på tirsdag, når West Bromwich kommer forbi til en kamp der afvikles på Old Trafford. United er stadig to’er i puljen, og kan stadig selv afgøre om man skal i slutspillet eller ej. Tottenham er som førerhold sikret deltagelse ved semifinalerne, mens Liverpool på tredjepladsen er et point efter, og presser United i kampen for andenpladsen.
Wolves u21 1-0 United u21
Ben Amos
Marnick Vermijl – Tom Thorpe – Michele Fornasier – Reece James
Larnell Cole – Charni Ekangamene – Ryan Tunnicliffe – Jesse Lingard
Tyler Blackett
Adnan Januzaj
Bænken:
Joel Pereira, Luke Hendrie, Luke McCullough, Tom Lawrence, Gyliano van Velzen.
Udskiftninger:
82′ Tom Lawrence ind, Tyler Blackett ud.
Målscorere:
86′ 1-0 Whittall.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her