United søger om casino-tilladelse

Dog er planerne om at bygge flere stor-casninoer rundt omkring i England blevet mødt med stærk modstand fra flere sider, og derfor er det fortsat kun i…

Dog er planerne om at bygge flere stor-casninoer rundt omkring i England blevet mødt med stærk modstand fra flere sider, og derfor er det fortsat kun i Blackpool, at man vil få tilladelse til at starte byggeriet.

Det britiske kulturministerium forventes dog at prøve at genoptage casino-planerne i den netop startede valgperiode, og det er her Manchester United kommer ind i billedet. United har nemlig allieret sig med det amerikanske selskab Las Vegas Sands Corp og tilbyder nu at drive et af de mulige casinoer, efter at have fået grønt lys fra Trafford Byråd. United ønsker således at gøre området omkring Old Trafford til et sandt indtjeningsparadis for klubben med resturant, fem-stjernet hotel og sportsbar foruden det nye casino.

“Manchester United er henrykte over at tage del i sådan et spændende projekt som dette, og at samarbejde med sådan en ledende organisation som Las Vegas Sands og Trafford Byråd. Hvis ansøgningen bliver godtaget, vil det betyde førsteklasses underholdning ved en af de mest berømte sportsarenaer i verden. Samtidig vil det skabe masser af nye jobs og øget indtjening for byen,” udtaler Uniteds kommiercielle direktør Andy Anson.

Ifølge Las Vegas Sands Corp, så vil projektet betyde op imod 2.000 nye arbejdspladser i området.

Med til historien skal også nævnes, at Chelsea fik store underskud og oparbejdet en endnu større gæld, da de for nogle år siden byggede det såkaldte “Chelsea Village” omkring deres stadion, som bl.a. bestod af hotel og lejlighedskompleks.
Gælden blev først afskrevet, da Roman kom til…

Planerne kan gavne Not 4 Sale-kampagnen

Med dagens offentliggjorte planer fra Manchester United, så kan vi, fans, måske samtidig se en forstærket position i kampen mod Malcolm Glazer.
Således har Cubic Expression, drevet af de to irske heste-ejere John Magnier & J.P. McManus, tidligere udtalt at de ser deres investering i Manchester United som værende langsigtet.

Da det samtidig er dem som sidder på størstedelen af aktierne i Manchester United, så er det hoevdsageligt dem, som Malcolm Glazer skal overtale til at sælge, hvis han vil købe United.
Men med dagens annoncering, så giver det irerne god grund til at overveje at sige nej og fortsætte med deres langsigtede investering.

Således kan Casino-planen blive en stor succes for United og dermed skubbe aktiekursen endnu mere op i fremtiden.
Vi har ihvertfald lov til at håbe.

Forrige artikel

Saha: I har ikke set det bedste

Næste artikel

Mikel får beskyttelse

ANNONCE