Trio meldes klar til kamp

Både Michael Carrick, Chris Smalling og Phil Jones skulle være klar til at gøre comeback mod West Bromwich Albion.
Manchester United har været hårdt ramt af skader i sæsonåbningen, men nu ser det ud til at lysne en smule på lazarettet. 
 
Michael Carrick har endnu ikke fået minutter i denne sæson, da han blev opereret i anklen efter at have pådraget sig en skade tilbage i juli. 
 
Den 33-årige midtbanespiller har trænet let i en måned, og skulle nu være gået i gang med træningen med bold på lige fod med sine holdkammerater. Det rapporter the Mirror. 
 
Chris Smalling har døjet med en lårskade, mens Phil Jones har bakset med en fiberskade, han pådrog sig i starten af september. Begge forsvarsspillere arbejder henimod at være i betragtning til kampen mod The Baggies den 20. oktober. 
 
Skadeslisten bliver dermed tyndet ud, men den indeholder stadig Ashley Young, Jonny Evans, Jesse Lingard og Ander Herrera, mens Paddy McNair er tvivlsom til næste kamp. 
Forrige artikel

McGuinness glæder sig til Mensah-debut

Næste artikel

Roy Keanes bog er helt retfærdig

ANNONCE