Leeds: Opløftende indsats i sæsonens første kamp

Man skal ikke lægge for meget i kampene, som bliver spillet inden sæsonen. Og det samme er gældende for denne sæsons første kamp. En sommerkamp kl. 17.00 en hverdag i Oslo mod Championship-holdet Leeds. Men ikke desto mindre var det flere opløftende indsatser i en sikker 2-0-sejr, der måske endda burde være større.

Det eneste man kunne sige med sikkerhed om dagens kamp mellem Manchester United og Leeds var, at der ville blive skiftet meget ud. Det blev det også.

Begge hold skiftede hele holdet og det blev det unge United-hold, der vandt kampen selvom Leeds i anden halvleg spillede mange af deres bedste spillere.

United startede med dette hold:

Heaton, Wan-Bissaka, Varane, Martinez, Fernandez, Mainoo, Mejbri, Mount, Amad, Sancho og Forson. United dominerede 1. halvleg rigtig meget og havde et par store chancer. Mejbri og Forson fik en stor chance hver, som de brændte. Mason Mount tog sig af alle dødboldene, men der kom ikke så meget ud af dem, men det var nu ikke kun fordi de var dårlige. Sancho stod svagest, men han skal også være undskyldt i og med, at han spillede angriber, som tydeligvis ikke passede ham. Derimod var de tre M’er på midtbane ret solide. Mejbri og Mount var gode, men Mainoos præstation lover godt for den kommende sæson.

Som forventet skiftede United hele holdet i pausen. Kovar, Jurado, Fish, Bennett, Williams, Savage, Hansen-Aarøen, Gore, Emeran, Hugill, Shoretire kom ind til anden halvleg. Og det var i anden halvleg at begge mål kom. Det første mål bliver scoret af den franske højre fløj Noam Emeran efter en frispilning fra en af de bedste i anden halvleg Isak Hansen Aarøen, der vandt bolden på midtbanen. 2-0 målet kom da banens bedste Emeran med en meget flot aflevering fandt Joe Hugill, der scorede et rigtigt angribermål. Udover Emeran og Hansen Aarøen så var det opløftende indsatser fra Kovar og Savage i en mere jævnbyrdig halvleg hvor Leeds spillede med mere rutinerede spillere end United.

Man skal selvfølgelig ikke tillægge præstationerne alt for stor betydning, men da det er den første kamp så var flere præstationer imponerende og flere spillere fortjener efter dagens kamp flere minutter. Men det synes dog sikkert, at enkelte af disse unge spillere kommer til at få hvertfald en mindre rolle i den kommende sæson.

2 kommentarer
  1. Så er vi igang, ikke længe siden vi tabte FA Cup finalen, men nu skal tavlen vaskes ren og en ny kampagne begynde.

    En rigtig “sommer” træningskamp i Oslo hvor det mest opløftende i min optik var at Licha er tilbage igen efter sin fodskade, lidt rusten men det er selvfølgeligt forståeligt nok.

    Mount vil tage spilletid fra Eriksen, det virker indlysende, der er også mere defensiv styrke i Mount i forhold til vores danske stjerne, så jeg forudser en central midt med Mount og Casemiro i startopstillingen til Premier League.

    Emeran gjorde em god figur på sin højre kamp, udfordrende og scorede et flot mål og lavede en endnu flottere assist til Hugill der huggede til kuglen første gang da han fik chancen i feltet, iskoldt af Hugill, rigtigt center forward mål.

    Sancho var skuffende, i 1.halvleg fik han en lignende chance men istedet for at hugge til den som Hugill, trådte han på bolden og forsøgte en dribling som ikke lykkedes, det lover ikke godt og lignede den Sancho der sluttede sidste sæson, det er ekstremt ærgerligt hvis ikke ETH får udløst det kæmpe potentiale Sancho uden tvivl besidder.

    Men fint og fortjent resultat, bliver spændende at se hvor mange og hvem af de unge der klare cuttet til USA turen, jeg gætter på Mejbri, Mainoo og måske Shoretire er med, en Joe Hugill vil måske også kunne bidrage foran kassen hvis ikke Højlund støder til truppen inden afrejse.

    GGMU

  2. Jeg synes det var fedt, og interessant at se, hvordan de unge bare gik ind på banen, og gjorde alt for at vise sig frem. Ikke noget med at slå ud med armene eller opgive.

    Og så spiller de altså bare bolden hurtigt rundt. Turde satse på afleveringen, og kikser den, så løber de bare tilbage og presser, og får bolden erobret. Det kunne mange af profferne lære af.

    Og sikken en fart mange af de unge har. Ikke noget med at rulle bolden under fødderne, eller stå og kigge. Bare derudaf og tro på sig selv, fedt!

    Sancho av av av. Nej han er ikke angriber, men en med sådan et talent, som i bundesligaen har scoret masser af mål, ved jo godt hvor målet står, og hvordan det skal gøres færdigt. Han burde jo gå forrest i sådan en kamp, og vise de unge, hvad der skal til, for at kunne begå sig på 1. Holdet. Tænker da alle de unge, kan se, at der er en plads ledig, hvis de bare fortsætter deres spil.
    Det er meget op af bakke for Sancho. Modtag 200 mio og send ham ud af døren.

    Ja ja, jeg ved godt at det bare var en kamp mod Leeds og deres reserver, men alligevel 💪

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Sæsonens første startopstilling

Næste artikel

Avis: Manchester United interesseret i João Félix

ANNONCE