United har endnu ikke tabt en kamp i 2024. United har vundet fire af fem kampe i 2024 og den sidste var en uafgjort kamp hjemme mod en anden konkurrent om Champions League-pladser, Tottenham Hotspur.
Og Aston Villa havde ikke tabt på hjemmebane i rigtig lang tid inden de for to uger siden tabte med 3-1 hjemme mod Newcastle United. Siden har de også tabt 3-1 hjemme mod Chelsea. I begge kampe blev de smadret. Men på udebane har de ikke tabt siden de besøgte Old Trafford 2. juledag.
Kigger vi på disse statistikker og lægger dertil, at United har det godt på Villa Park så skulle man tro, at det kun var et spørgsmål om størrelsen på Uniteds sejr. Men det tør jeg næsten lægge hovedet på blokken for, at det ikke bliver så nemt.
Aston Villa er blevet rigtig gode under Unai Emery efter han afløste den elendige Steven Gerrard. Efter 23 kampe ligger de otte points foran United med 46 points og på en 5. plads. Og Villa Park har som nævnt været et fort under Emery hvis vi ser bort fra de to sidste kampe.
United derimod har været rigtig skidt kørende i denne sæson. Det europæiske eventyr blev en kæmpefiasko da United sluttede sidst i gruppespillet i Champions League hvor modstanderne var Galatasaray, FC København og Bayern. I øjeblikket ligger United på 6. pladsen, men spillet har været meget værre end det.
United-fans skal dog ikke være helt bekymrede alligevel. Godt nok er det et stort tab at skulle undvære Lisandro Martinez, som har vist sig at være måske den vigtigste spiller på Uniteds hold, men spillet har været bedre den sidste måneds tid. Muligvis hænger det sammen med, at Martinez er kommet tilbage på holdet, men en anden faktor er nok også, at der både er færre skader og også meget mere tid til at træne.
Aston Villa har flere skader i midterforsvaret hvor både Tyrone Mings, Ezra Konsa og Pau Torres er ude med skader. Også Jhon Duran og Lucas Digne er ude med skader. Hos United mangler, udover Martinez, også Malacia, Mount, Wan-Bissaka og Martial.
Hvornår: 17:30
Hvor: Villa Park
Dansk TV: See og Viaplay
Bud på hold opstillinger:
Manchester United:
Onana
Dalot, Maguire, Varane, Shaw
Casemiro, Mainoo
Garnacho, Fernandes, Rashford
Højlund
Aston Villa: Martinez – Cash, Carlos, Lenglet, Moreno – Luiz, McGinn, Kamara – Baily, Watkins, Diaby.
Bud på resultat: 1-2
Bud på Uniteds første målscorer: Alejandro Garnacho
Uha denne kamp er uhyre vigtigt, en “6 point kamp” taber vi er vi hægtet helt af i kampen om top 4-5 og får ualmindeligt svært ved at lukke hullet.
At vi stadig er i spil til Champions League pladserne er et mindre mirakel i min optik i forhold til sæsonen hidtil.
Men præstationerne er blevet bedre siden årsskiftet, så vi har noget at have forhåbningerne i, kampen mod Villa er som EtH udtaler endnu en “finale” ud af mange den kommende tid.
Mit bud på resultatet: 1-3
Højlund 2 og Bruno 1
GGMU