Carragher: Gerrard var frustreret

Det var frustration over at starte ude, der fik Gerrard til at se rødt efter mindre end et minut, det mener Jamie Carragher.

Steven Gerarrd har i mere end 15 år været det første navn på holdkortet i Liverpool. Men sådan er livet ikke mere for den 34-årige midtbanespiller, der i denne sæson er gledet mere og mere ud af Brendan Rodgers startopstilling.

Og spørger man Gerrards tidligere holdkammerat i Liverpool, Jamie Carragher, så er det netop frustration over at starte ude, der i går fik Gerrard til at se rødt efter bare 40 sekunders spil af anden halvleg.

– Han startede ude mod Swansea og igen i går, det gav uden tvivl frustrationer. Han har været vant til at gå direkte ind på holdet efter skadespauser. Det er vel første gang det er sket for ham.

– Han har set første halvleg fra bænken, Liverpool spillede skidt og var bagud 0-1. Men mere frustrerende må det have været at se de spillere der var på hans position levere en skuffende præstation. Han må have tænkt, hvorfor er jeg dog ikke på banen?, siger Carragher til Sky Sports, og understreger at han mener det røde kort var helt i orden.

Efter kampen var Gerrard også selv hurtigt ude og undskylde for hans dumhed, og erkendte at det røde kort var helt i orden. Steven Gerrard stopper i Liverpool efter denne sæson, og fortsætter karrieren i USA.

 

Forrige artikel

Juventus: Behøver ikke sælge Pogba

Næste artikel

Se Gerrard udvisning igen... i Lego

ANNONCE