Karakterbogen: Tilbage på sporet

Manchester United kom tilbage på sporet med en 1-0 sejr hjemme mod Brentford i aften. Her er karaktererne.

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

 

David de Gea – 7

Havde en rigtig god 1. halvleg, men i 2. halvleg så vi lidt mere til hvorfor flere fans ønsker en udskiftning på målmandspladsen. Laver dog en meget vigtig redning da Schade kommer fri mod ham.

Diogo Dalot – 6

Var meget bolden og havde forholdsvis godt styr på det defensive, men kom ikke med så meget offensivt.

Raphaël Varane – 9 (MOM)

Endnu en rigtig god kamp fra franskmanden. Ser lidt akavet ud med bolden i perioder, men styrede forsvaret på fornem vis med Martinez.

Lisandro Martinez – 8

Det samme som med Varane. De har formet et ret godt makkerskab, der i flere kampe bliver testet meget mere end flere af os kunne ønske sig.

Luke Shaw (ud 37) – 7

En opløftende indsats fra Shaw efter den dårlige indsats mod Newcastle. Forsøgte at sætte tempo i Uniteds angreb inden han blev udskftet efter 37 minutter med noget, der kunne se ud som en skade.

Scott McTominay – 7

En meget bedre indsats fra skotten efter Newcastle-kampen. Mange ønskede ham med rette erstattet af Fred, men McTerminator leverede faktisk en helt habil indsats.

Marcel Sabitzer (ud 71) – 7

Var god i presspillet, men var måske lidt for anonym når United havde bolden. Fik dog en flot assist da han headede bolden til Rashfords mål.

Antony (ud 86) – 7

Var blandt banens bedste før pausen, men blev lidt for usynlig i 2. halvleg hvilket var medvirkende til, at Brentford tog over.

Bruno Fernandes – 7

Spillede en god kamp. Var med til at løfte medspillerne og vandt flere bolde på rigtige tidspunkter.

Jadon Sancho (ud 71) – 5

Heller ikke denne gang kom der meget fra Sanchos fod. Han forsøgte ofte, men der kom sjældent noget godt fra ham.

Marcus Rashford – 7

Matchvinderen scorede et godt og vigtigt mål, men leverede egentlig ikke en specielt god kamp. Formåede at skabe flere muligheder, men kvaliteten manglede i de sidste aktioner.

Tyrell Malacia (ind 37) – 5

Ikke en særlig opløftende indsats. Manglede i forsvaret da Brentford fik sin største mulighed og startede ellers kampen med to gange at lægge de Gea under stort pres med dårlige tilbagelægninger. Var også som oftest i hans side, at Brentford skafte noget.

Fred (ind 71) – UB

For kort tid på banen til en bedømmelse

Anthony Martial (ind 71) – UB

For kort tid på banen til en bedømmelse

Victor Lindelöf (ind 86) – UB

For kort tid på banen til en bedømmelse

Erik ten Hag – 9

Lavede kun en ændring i forhold til Newcastle-kampen. Selvom Sancho måske ikke var kampens spiller så var det i bagklogskabens lys godt set af manager ten Hag. Udskiftningerne var også fornuftige og logiske. Ikke så meget at sætte fingeren på.

3 kommentarer
  1. Generelt enig, dog måske en karakter ned for de fleste med 7….syntes ikke 2.halvleg var god overhovedet.

    ETH havde efter 19 kampe i streg endelig valgt Weghorst fra….utroligt og alt for meget tillid til Weghorst, måske ETH har læst lidt med her på siden😉👍

    GGMU

  2. Meget enig i hvad Thomas B har skrevet om karaktergivningen.
    Men jeg kan ikke forstå hvordan Varane kan komme op på en 9’er og blive jeres MOM. Som jeg ser det leverer han intet over det niveau der er forventet af en spiller som ham.

    👹COME ON, UNITED👹

    1. Simon

      Jeg tror Asbjørn mener han var den mest stabile United spiller idag med stærke indgreb og nul fejl, det hæver ham lige et par karakter op over de andre hvilke gør ham til MOM også i min optik.

      Men du har ret i at det kan og skal forventes om en spiller af hans kaliber, syntes også Licha er stærk i dag, sammen er de virkeligt stærke i det centrale forsvar

      GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

United sejrede i regnfyldt kamp

Næste artikel

Rashford: Det er målet

ANNONCE