Kvindelige fans ønsker ikke Greenwood tilbage

En gruppe kvindelige Manchester United-fans fortæller, at det vil være et forkert signal at sende fra klubben, hvis den lader Mason Greenwood spille igen.

Alle anklager mod Mason Greenwood om vold og voldtægt er droppet. Derfor er han i dag en fri mand. Men Manchester United er i gang med deres egen undersøgelse og derfor er Greenwood stadig suspenderet af klubben.

Men hvad skal klubben så gøre nu?

Ifølge Manchester United Womens Supporters Club har Natalie Burrell, der startede fangruppen, i et interview sagt:

– Jeg synes ikke, at han skal spille for Manchester United igen. Det er en af verdens største klubber. De er nødt til at lave et statement. At tage ham tilbage, ville være det værste, de kunne gøre. Det sætter klubben tilbage både i forhold til klubbens kvindehold og kampagnen Her Game Too, som skal opfordre kvinder og piger til at spille og se fodbold. Jeg vil bare ikke se ham i en United-trøje igen. Jeg vil ikke se ham træne. Jeg vil ikke se ham komme ud på Old Trafford igen.

Hun tilføjede, at det ville også være et rigtigt signal, hvis klubben fyrede Greenwood til sommer eller solgte ham til en anden klub.

En anden kvindelig fan, hvis navn er Gina, er så tæt på klubben, at hun og hendes mand fik en besked af selveste Sir Alex Ferguson på deres bryllupsdag. Hun synes, at det ville være forkert at tage Greenwood tilbage.

– At sagerne er droppede siger ikke meget. Men er klubben bare en smule i tvivl om anklagerne, så føler jeg, at han ikke skal spille for United, eller nogen anden klub, igen, siger Gina.

33-årige Kaydee, der er fra Skotland er endda mere bestemt. Kaydee siger:

– Det er ikke svært for mig. Jeg synes ikke, at han skal vende tilbage til klubben overhovedet. Helt klart, at han ikke skal tilbage, ikke mindst når vi ser, hvor langt spillet er kommet med kvinder. Det er simpelthen ikke acceptabelt, og en klub som United burde vide bedre. Han var en fremragende spiller, og jeg var en af hans største fans. Men nej, ikke i min klub.

5 kommentarer
  1. Hvordan kan det være at folk har fået så stålsatte negative holdninger til Greenwood og hans (måske) gerninger når han ikke er blevet dømt? Jeg er med på at han lige nu hverken er skyldig eller uskyldig, men hvor var alle disse personer med deres kritiske holdninger da Ronaldo kom tilbage til klubben?

    Magen til dobbeltmorale.

    Det er for meget, synes jeg.

  2. Mark

    God pointe, Forøvrigt er Greenwood hverken sigtet, tiltalt og dermed selvfølgelig heller ikke dømt for noget, der er et princip der omhandler uskyld indtil det modsatte er bevist.

    Her forholder det så nærmest omvendt, Greenwood blev nærmest erklæret skyldig inden nogen retssag, han blev suspenderet af klubben og sponsor Nike, hvilket jo egentlig sagtens kan forsvares, han blev ikke fyret men suspenderet.

    Der er nok ting vi aldrig for at vide eller finder ud af men håber endeligt at klubben kommer til bunds med deres egen undersøgelse og derefter vurdere hvorvidt Greenwood kan komme tilbage.

    Det håber jeg først og fremmest med udgangspunkt i alle sigtelser er frafaldet fra politiets side, han er ikke engang blevet frikendt i en retssag, det plejer at veje tungt når en sag ikke når domstolene, ihvertfald i Danmark.

  3. Det er så skide svært. For noget er der sket. En engelsk kollega fortalte mig at de har droppet anklagerne fordi de kun har et skud med en retsag. Så der kan stadig foregå en undersøgelse, og derfor kan den stadig ende i retten.

    Men der vil altid ligge en sort skygge over ham, så længe der ikke er enten en skyldig/uskyldig kendelse. Eller nogen kommer ud med den absolutte sandhed. Og derfor kan jeg ikke tilslutte, at han skal tilbage.

  4. Jeg syntes på ingen måde den er svær, i min verden er man enten skyldig ved dom eller uskyldig, og når man ikke vil tage chancen med en retssag så er det nok fordi man ikke kan løfte bevisbyrden som kan føre til domsfældelse.

    Nu er det jo i England det foregår og dermed kan retssystemet fungere på en anden måde end herhjemme i Danmark, det skal ikke kunne sige.

    Men vi taler om et ungt menneske der har dummet sig i en eller anden grad, om det er nok til en dom, det ser ikke sådan ud for nuværende.

    Men vi har en historie i klubben der tilsiger at hjælpe mennesker når de er kommet afveje i en eller anden forstand, jeg ved godt vi lever I en anden tid hvor krænkelsessegmentet har overhånden, men hvem husker ikke Cantonas karatespark f.eks. det var vold, der har været spirituskørsel med fatalt udgang, senest skriver vi kontrakt ned Ronaldo trods en meget omtalt vokdtægtssag….Greenwood skal have hjælp til at finde tilbage på rette spor her i livet, og der har klubben et ansvar i min optik, ikke legalt, men menneskeligt, alle fortjener en chance til især når ingen er dømt for noget kriminelt her.

    GGMU

  5. Greenwood er uskyldig til nået andet er bevist, og længere er den ikke, nu skal de satme ikke slagte ham total, på grund af at der er en flok metoo fans som ikke ønsker ham i klubben..🤦
    Han skal tilbage i en fart og have en rigtig fær chance, fatter simpelthen ikke hvordan fanden kan smide knægten under bussen på den måde..😪

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Kæmpetalent skriver lang kontrakt med United

Næste artikel

Manchester United og Crystal Palace anklaget

ANNONCE