Ronald “Ronnie” Cope kom til United i 1950 og fik en professionel kontrakt året efter, hvor han fyldte 17 år. På ungdomsholdet spillede han sammen med blandt andre Duncan Edwards og Eddie Colman, og han var anfører i den første FA Youth Cup-triumf. Men han nåede kun at være med i den ene, da han var to år ældre end de førnævnte og derfor ikke var ung nok til at deltage i flere.
Hans debut på førsteholdet lod vente på sig. Først var det veteranen Allenby Chilton, der sad tungt på trøje nummer 5, der svarede til Copes favoritposition som centerhalf. Og da Chilton endelig var fyldt 36 år og sendte stafetten videre, var det i stedet Mark Jones, der tog over og spillede samtlige 43 kampe i mesterskabssæsonen 1955/56.
Sæsonen efter var United i FA Cup-finalen og for første gang med i mesterholdenes Europa Cup. Derfor spillede man hele 57 kampe. Her var Jones kun med i 40 af dem, blandt andet på grund af skader.
I hans fravær fik Cope sin debut mod Arsenal i september 1956, men selvom de vandt kampen, måtte han vente til en Burnley-kamp i april 1957, før han fik chancen igen. Den kamp vandt United også.
Selvom man vandt begge kampe, Cope deltog i, var det hovedsageligt Jackie Blanchflower, der blev foretrukket i Jones’ fravær. Blanchflower havde ellers haft mere offensive roller i de foregående sæsoner. Der var dog ikke længere plads i angrebet, da kvartetten af Tommy Taylor, Dennis Viollet, Billy Whelan og Bobby Charlton tilsammen scorede over 100 mål den sæson.
Og siden Blanchflower nu var omskolet til centerhalf, måtte Cope nøjes med kun at spille 2 førsteholdskampe inden den tragiske tur til Beograd i februar 1958.
Fravalgt i sidste øjeblik
I Manchester havde United vundet 2-1 over Røde Stjerne og skulle nu af sted for at spille returopgøret. Og Cope var udset til at skulle med på turen som reserve.
Anfører Roger Byrne klagede dog over en mindre skade, og derfor lavede Busby en ændring i sin oprindelige trup. Ud gik Cope, og ind kom Geoff Bent, der havde 12 kampe bag sig og var en mere naturlig reserve for Byrne i positionen som venstre back.
I sidste ende kunne Byrne dog godt spille kampen, så ombytningen af Cope og Bent viste sig at være helt forgæves.
På vej hjem fra Beograd styrtede flyet som bekendt efter en mellemlanding i München. Roger Byrne, Geoff Bent og Mark Jones var alle blandt de otte spillere, der omkom som følge af ulykken. Jackie Blanchflower overlevede, men kom aldrig til at spille fodbold igen.
Cope var naturligvis ulykkelig over at have mistet så mange holdkammerater og gode venner. Men på trods af sorgen havde den tragiske situation nu også øget hans muligheder for at slå igennem på holdet.
Et holdkort fyldt med spørgsmålstegn
Den 19. februar 1958 stillede United til start mod Sheffield Wednesday i 5. runde af FA Cup. Det var deres første kamp efter ulykken, hvor målmand Harry Gregg og forsvarer Bill Foulkes var de eneste, der stillede til start blandt de overlevende fra flystyrtet.
26-årige Foulkes havde allerede spillet 197 United-kampe, mens 25-årige Gregg kun lige var kommet til klubben i december 1957 og derfor kun havde nået at spille 11.
Ud over dem var Colin Webster den mest rutinerede i startopstillingen med 44 United-kampe bag sig. Dernæst fulgte Freddie Goodwin med 23, Ian Greaves med 19, Alex Dawson med 4 og Ronnie Cope med 2. Shay Brennan, Mark Pearson, Ernie Taylor og Stan Crowther fik alle deres debut. De to sidstnævnte var kun lige ankommet til klubben op til kampen.
Alle de nye navne kunne dog ikke læses af tilskuerne i kampprogrammet. Her stod der bare 11 numre med spørgsmålstegn ud for, for der havde været stor tvivl om, hvordan og hvorvidt man kunne stille op.
Til manges overraskelse vandt United kampen 3-0, og Cope spillede en stor rolle i resten af sæsonen og var både med i FA Cup-finalen og i de to semifinaleopgør mod AC Milan i mesterholdenes Europa Cup.
Sæsonen efter spillede han også nogenlunde fast og fik scoret sine to eneste mål i et 2-3 nederlag til Everton, som på det tidspunkt blev trænet af den tidligere United-anfører Johnny Carey.
Copes bedste sæson var nok i 1959/60-sæsonen, hvor han spillede 43 af sine i alt 106 United-kampe. Men i oktober 1960 blev Foulkes rykket ind centralt fra positionen som højre back, og dermed overtog han både Copes rolle og hans trøje nummer 5.
Fra den dag var der nu kun én United-kamp tilbage for Cope, en 4-1 sejr over Exeter City. Det var Uniteds første sejr nogensinde i den dengang nystiftede liga cup.
I august 1961 blev han solgt til Luton Town for 10.000 pund og stoppede sin professionelle karriere to år efter.
Ronnie Cope døde i 2016, 81 år gammel.
Denne artikel er 26. del af serien “Jagten på nummer 251”
Serien indeholder også:
Nr. 39 – Eddie Colman
Nr. 38 – Wilf McGuinness
Nr. 36 – Billy Whelan
Nr. 35 – Geoff Bent
Nr. 33 – Albert Scanlon
Nr. 29 – Dennis Viollet
Nr. 28 – Duncan Edwards
Nr. 27 – Bill Foulkes
Nr. 26 – John Doherty
Nr. 25 – David Pegg
Nr. 24 – Eddie Lewis
Nr. 22 – Jackie Blanchflower
Nr. 20 – Mark Jones
Nr. 18 – Don Gibson
Nr. 17 – Tom McNulty
Nr. 16 – Jeff Whitefoot
Nr. 11 – John Anderson
Nr. 9 – Johnny Morris
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley
