Foto: Peter Robinson/EMPICS via Getty Images
Akademiet er en hjørnesten i Manchester United, hvor selvudviklede spillere som Bobby Charlton, George Best, Ryan Giggs og Paul Scholes er blandt klubbens største legender.
I alt er der i skrivende stund tale om 258 spillere, der har taget springet fra akademiet til debut på førsteholdet i United. Inklusive de seneste; Shea Lacey, Bendito Mantato og Fletcher-tvillingerne.
For at være af egen avl skal følgende kriterier være opfyldt:
- Man skal have skrevet kontrakt med klubben før sin 18 års fødselsdag
- Man skal have spillet ungdomskampe for klubben
- Man må ikke først have spillet for en anden klub på seniorniveau
I denne artikelserie sætter vi jagten ind på den næste i rækken, mens vi mindes alle dem, der tidligere har taget det store spring. Hver og én har nemlig sin helt egen særlige historie.
Nummer 93: Arthur Albiston
Vi begynder historien om Arthur Albiston med en pudsig tendens.
Han er nemlig den fjerde ud af de sidste fem spillere, vi har valgt at fremhæve på denne liste, der fik debut i et Manchester Derby.
Det gjorde sig nemlig også gældende for Tommy O’Neil, Sammy McIlroy og Paul Bielby, og ligesom de to sidstnævnte var Albiston også kun 17 år, da han første gang trak United-trøjen på.
De første to sæsoner blev det dog kun til seks førsteholdskampe for den unge skotte, som heller ikke var på banen, da United i 1976 tabte FA Cup-finalen til Southampton fra den næstbedste række.
Her spillede i stedet landsmanden Stewart Houston, som året efter igen var med til at føre United til en FA Cup-finale. Den erfarne skotte pådrog sig dog en ankelskade, så unge Albiston i stedet måtte få FA Cup-debut i finalen mod et treble-jagtende Liverpool.
Det var noget af en ilddåb for venstrebacken, og hans direkte modstander var ingen ringere end Steve Heighway, der har fået fornemme ord med på vejen af sin træner.
– Jeg har aldrig set en fodboldspiller bevæge sig så elegant som ham. Han skulle have været en olympisk atlet, fordi han var så smukt balanceret, sagde Bob Paisly om den irske kantspiller.
170 cm høje Albiston klarede dog opgaven fint, og United sikrede en overraskende 2-1 sejr over favoritterne, der dermed missede muligheden for at vinde den første treble i England.
United og Albiston var i FA Cup-finalen igen i 1979, 1983 og 1985, førstnævnte dog med et nederlag til Arsenal.
I sidstnævnte stod de over for Everton, der med et mesterskab og en sejr i Europa Cup for Pokalvindere samme sæson også jagtede en treble, ligesom Liverpool havde gjort otte år tidligere.
Igen lykkedes det dog United at holde døren åben for, at man selv blev de første til at gøre det i 1999. Også selvom man var i undertal efter Kevin Morans udvisning.
Albistons tre FA Cup-trofæer var en klubrekord på det tidspunkt. Han er dog siden overgået af Clayton Blackmore, Mark Hughes, Ryan Giggs, Roy Keane, Gary Neville og Paul Scholes.
Pålidelig holdspiller
Venstrebacken er beskrevet som en stille type, der ikke gjorde et stort væsen af sig i hverken omklædningsrummet eller offentligheden.
Han prioriterede sin familie og nærmeste venner, og ellers gjorde han en dyd ud af at holde sig i form og være til rådighed for trænerne Tommy Docherty, Dave Sexton og Ron Atkinson.
I oktober 1979 fik han dog en sjælden skade i en målløs kamp som Everton. Det betød, at han skulle opereres og var ude i fire måneder.
I hans fravær tabte United en del points, blandt andet med et 2-0 nederlag på Anfield og en 6-0 afklapsning mod Ipswich Town på Portman Road.
Det blev dog sidste kamp uden Albiston i denne omgang, og han startede inde næste gang mod Everton. Her blev det igen 0-0, og United holdt buret rent i fire kampe i streg.
I april vandt man også 2-1 over Liverpool, som i sidste ende kun vandt mesterskabet med to points ned til United.
Albistons retur havde i den grad stabiliseret Uniteds muligheder. Derfor var det måske heller ikke så mærkeligt, at hans comeback mod Everton startede en stime af 126 på hinanden følgende ligakampe med skotten i Uniteds startopstilling.
I løbet af denne stime scorede han også sine første mål for klubben. Først mod Manchester City i en kamp, der endte 2-2. Og siden med et sejrsmål til 2-1 efter 89 minutter på Anfield.
Det blev i alt til syv scoringer for United i 485 kampe. Kun 11 spillere har repræsenteret United flere gange end ham.
Fravalgt af Skotland og Alex Ferguson
Med 485 United-kampe kan det undre, at han kun fik 14 landskampe for Skotland. Hans debut kom først i 1982, og hans fem optrædener i løbet af 1984 var det tætteste, han kom på at være stamspiller.
I de fem kampe spillede de uafgjort mod England og slog Wales 2-1, Jugoslavien 6-1, Island 3-0 og Spanien 3-1.
Samme år fik den fem år yngre Maurice Malpas dog også debut på landsholdet. En spiller, der spillede hele sin karriere i Dundee United.
Det var i sidste ende også ham, der blev foretrukket til VM i 1986, hvor Alex Ferguson trådte til som skotsk landstræner efter Jock Steins pludselige dødsfald.
Skotland tabte dog de første to kampe til Danmark og Vesttyskland, før Albiston fik lov at spille den sidste mod Uruguay. Den kamp endte 0-0, og så var Skotland ude, mens det også var Albistons sidste optræden for sit land.
Knap fem måneder efter tiltrådte Alex Ferguson i United og fik nu igen Albiston under sine vinger. Venstrebacken var nu den længst tjenende United-spiller og havde dermed startet en 51-årig periode med spillere i United, som har været trænet af Alex Ferguson.
Perioden startede netop med Albiston i 1974 og sluttede først i 2025, da Jonny Evans lagde sine støvler på hylden.
Albiston startede inde i Alex Fergusons trænerdebut den 8. november 1986. Men efter 2-0 nederlaget til Oxford United spillede han ikke igen før sidst i marts.
Sæsonen efter blev det kun til 11 kampe, før han skiftede til West Bromwich Albion og igen kom under Ron Atkinsons vinger.
Atkinson forlod dog klubben til fordel for Atlético Madrid, og så tog Albiston til Dundee FC, hvor han kunne spille lokalderby mod sin tidligere rival på landsholdet, Maurice Malpas.
Opholdet i hjemlandet blev afløst af flere andre kortvarige ophold, blandt andet hos Molde FK i norsk fodbold. Han sluttede endeligt karrieren i 1994.
Siden har han været ungdomstræner i United samt kommentator for Manchester Independent. I dag kommenterer han blandt andet U18-holdets kampe på MUTV, hvor han blandt andet har lagt mærke til kvaliteten hos en 15-årig JJ Gabriel.
Artiklen er 57. del af serien “Jagten på nummer 259”
Serien indeholder også:
Nr. 92 – Paul Bielby
Nr. 90 – Brian Greenhoff
Nr. 86 – Sammy McIlroy
Nr. 85 – Tommy O’Neil
Nr. 82 – Tony Young
Nr. 81 – Paul Edwards
Nr. 80 – Don Givens
Nr. 79 – Steve James
Nr. 78 – Carlo Sartori
Nr. 77 – Jimmy Rimmer
Nr. 76 – Alan Gowling
Nr. 74 – Francis Burns
Nr. 73 – Brian Kidd
Nr. 72 – Jimmy Ryan
Nr. 71 – Bobby Noble
Nr. 70 – John Aston Junior
Nr. 69 – John Fitzpatrick
Nr. 66 – Willie Anderson
Nr. 65 – George Best
Nr. 64 – David Sadler
Nr. 62 – Phil Chisnall
Nr. 58 – Nobby Stiles
Nr. 54 – Nobby Lawton
Nr. 49 – Shay Brennan
Nr. 48 – Mark Pearson
Nr. 47 – Kenny Morgans
Nr. 45 – Alex Dawson
Nr. 42 – David Gaskell
Nr. 41 – Sir Bobby Charlton
Nr. 40 – Ronnie Cope
Nr. 39 – Eddie Colman
Nr. 38 – Wilf McGuinness
Nr. 36 – Billy Whelan
Nr. 35 – Geoff Bent
Nr. 33 – Albert Scanlon
Nr. 29 – Dennis Viollet
Nr. 28 – Duncan Edwards
Nr. 27 – Bill Foulkes
Nr. 26 – John Doherty
Nr. 25 – David Pegg
Nr. 24 – Eddie Lewis
Nr. 22 – Jackie Blanchflower
Nr. 20 – Mark Jones
Nr. 18 – Don Gibson
Nr. 17 – Tom McNulty
Nr. 16 – Jeff Whitefoot
Nr. 11 – John Anderson
Nr. 9 – Johnny Morris
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley