Foto: Central Press/Getty Images
Vi begynder med nogle tal. David Sadler scorede 27 mål i 335 kampe for United. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 21 af målene kom i hans første 5 sæsoner i klubben, til og med Europa Cup-finalen i 1968. Og derefter scorede han kun 6 mål i sine sidste 5 fulde sæsoner i klubben.
Dette tegner et klart billede af, hvordan David Sadler udviklede sig som spiller gennem sin karriere.
Han startede nemlig som angriber og var også iført trøje nummer 9, da United vandt FA Youth Cup i 1964 med blandt andre George Best og John Aston Jr. på holdet.
Best og Aston kom begge på tavlen i den samlede 5-2 sejr over Swindon Town. Men det gjorde Sadler også, idet han scorede et hattrick i det andet opgør, der endte med en 4-1 sejr på Old Trafford. Og Sadler er dermed den eneste, der har scoret et hattrick i en FA Cup-finale for United, når vi tæller både ungdoms – og seniorudgaven af turneringen.
Sadler var med 6 ligakampe med til at vinde mesterskabet i 1965. To år senere gentog United bedriften, denne gang med 36 ligakampe for Sadler. Han var nu stamspiller og missede kun to kampe på tværs af alle turneringer i 1967/68, hvor han også spillede en vigtig rolle på klubbens vej til Europa Cup-trofæet.
I semifinalen var United nede med 3-1 på Estádio Santiago Bernabéu efter at have vundet 1-0 på hjemmebane ugen før. Vi har tidligere beskrevet, hvordan Bill Foulkes scorede det udlignende mål til 3-3 og sendte United i finalen. Men det var Sadler, der startede Uniteds comeback med målet til 3-2 efter 73 minutters spil (foto). Fem minutter før Foulkes’ vigtige og overraskende scoring.
En alsidig altmuligmand
Målet i semifinalen var Sadlers sjette den sæson, og dermed var det hans mest scorende sæson i United-trøjen. Og det er jo ikke et imponerende antal mål for en angriber.
Det hører dog med til historien, at Sadler siden 1965 også blev brugt på midtbanen og i forsvaret, med trøjenumrene 4, 5 eller 6. Han spillede dog også stadig i angrebet i perioder, og derfor blev det hans varemærke, at han var en altmuligmand, der var klar til hvilken som helst opgave i holdets tjeneste.
I Europa Cup-semifinalen i 1968 og den efterfølgende finale spillede han en offensiv rolle i trøje nummer 10. Men herfra var det i højere grad normalbilledet, at han spillede længere tilbage. Særligt efter Foulkes’ afskedskamp i august 1969.
Den sæson endte Sadler med at spille samtlige kampe for United. Det var dog også her, han scorede sine to eneste selvmål i United-trøjen. I sine 11 år i klubben fandt de to selvmål sted med kun 2½ måneds mellemrum. I september 1969 mod Leeds og i november 1969 mod Manchester City.
Sadler spillede desuden 4 landskampe for England, to i 1967 og to i 1970.
Han scorede sit sidste United-mål i april 1972 og spillede sin sidste kamp i oktober 1973. Måneden efter skiftede han til Preston North End for 25.000 pund. Dermed undgik han også at være med til, at United rykkede ned efter sæsonen.
Fastholdt fællesskab med United-legender
I Preston fik han Nobby Stiles som holdkammerat og Sir Bobby Charlton som træner. Han spillede 105 ligakampe for klubben og scorede 3 mål, inden han i 1977 måtte indstille karrieren på grund af en knæskade.
Sadler kom efter karrieren til at stå i spidsen for foreningen af tidligere United-spillere (Manchester United Former Players’ Association, red). Her var han involveret med blandt andre John Doherty og Sir Bobby Charlton.
I 2023 var han én af mange spillere, der fik en medalje, da kravet for at modtage en medalje var blevet ændret. Som vi også har beskrevet i artiklen om David Gaskell, skulle man tidligere have spillet 14 kampe, før man havde krav på en medalje. Men i 2021 var det ændret til, at 5 ligakampe var nok. Og derfor tæller mesterskabet fra 1965 nu også med i David Sadlers meritter.
– At sige at jeg var overrasket over at modtage denne medalje efter al den tid vil være en underdrivelse, sagde Sadler i 2023.
– Det har bragt så mange gode og spændende minder tilbage. At spille for Manchester United var den bedste tid i mit liv, og det er en god følelse at blive anerkendt for det så mange år senere.
Artiklen er 37. del af serien “Jagten på nummer 252”
Serien indeholder også:
Nr. 62 – Phil Chisnall
Nr. 58 – Nobby Stiles
Nr. 54 – Nobby Lawton
Nr. 49 – Shay Brennan
Nr. 48 – Mark Pearson
Nr. 47 – Kenny Morgans
Nr. 45 – Alex Dawson
Nr. 42 – David Gaskell
Nr. 41 – Sir Bobby Charlton
Nr. 40 – Ronnie Cope
Nr. 39 – Eddie Colman
Nr. 38 – Wilf McGuinness
Nr. 36 – Billy Whelan
Nr. 35 – Geoff Bent
Nr. 33 – Albert Scanlon
Nr. 29 – Dennis Viollet
Nr. 28 – Duncan Edwards
Nr. 27 – Bill Foulkes
Nr. 26 – John Doherty
Nr. 25 – David Pegg
Nr. 24 – Eddie Lewis
Nr. 22 – Jackie Blanchflower
Nr. 20 – Mark Jones
Nr. 18 – Don Gibson
Nr. 17 – Tom McNulty
Nr. 16 – Jeff Whitefoot
Nr. 11 – John Anderson
Nr. 9 – Johnny Morris
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley
