Jagten på nummer 252: Phil Chisnall, nummer 62, 1959-1964

Manchester United har givet debut til 251 spillere fra klubbens eget akademi. I denne serie dykker vi ned i listen og fortæller nogle af de historier, der er med til at kendetegne klubbens dna.

Foto: Evening Standard/Hulton Archive/Getty Images

I denne serie har vi allerede skrevet om Tom McNulty, der skiftede fra United til Liverpool i 1954. En af ganske få transfers mellem de to klubber.

I 1912 skete det første gang, da Tom Chorlton skiftede fra Liverpool til United. Året efter tog Jackie Sheldon turen den anden vej.

I 1920 skiftede Tom Miller fra Liverpool til United, og igen blev det fulgt af et modsat skifte året efter. Her var der tale om Fred Hopkin.

United lokkede Tom Reid til fra Liverpool i 1929, og i 1937 skete det samme for Ted Savage.

Og dermed betalte Liverpool altså tilbage ved at hente McNulty i 1954 og Phil Chisnall ti år senere. Chisnall er derfor også den hidtil seneste spiller, der er skiftet mellem de to klubber. Og den indbyrdes score lyder dermed på 4-4 i skrivende stund.

Hård start i United

John Phillip ‘Phil’ Chisnall kom til United i april 1958, to måneder efter flyulykken i München.

Som ung spiller var han plaget af en grim knæskade, som truede med at ødelægge hans karriere, før den rigtigt var begyndt. Han kom sig dog over det og skrev i 1959 en professionel kontrakt med United og fik som 19-årig sin debut i december 1961.

Selvom debuten endte med et 5-1 nederlag mod Everton, spillede Chisnall nu i ni kampe i træk og scorede i en 2-0 sejr ude mod Manchester City i februar 1962.

Herefter spillede han mest for reserveholdet indtil 1963/64-sæsonen, hvor han erstattede Albert Quixall i startopstillingen i de fleste kampe. Den tidligere Sheffield Wednesday-anfører var i 1958 hentet til klubben for at være en bærende spiller, men spillede nu sin sidste sæson i klubben.

Chisnall imponerede nu for førsteholdet og scorede 8 gange den sæson, 6 af dem i ligaen, hvor United blev nummer 2. Til sammenligning havde United sæsonen før været tæt på nedrykning med en 19. plads. Han så dog ikke sin gennembrudssæson til ende i United. Den 15. april 1964 blev han solgt til Liverpool for 25.000 pund og var dermed den dyreste handel nogensinde mellem de to klubber.

I United nåede han at score 10 mål i 47 kampe. Og Busbys beslutning om at sælge ham er ifølge Uniteds hjemmeside beskrevet som en ‘kalkuleret risiko’ af den skotske træner.

Trænet af legender

Chisnalls form i 1963/64 fik ham også udtaget til Englands U23-landshold. Her kom han under vingerne hos Alf Ramsey, der få år senere førte England til sit hidtil eneste verdensmesterskab.

– Han er muligvis den bedste til at aflevere bolden i dette land, er Ramsey citeret for at sige om Chisnall.

Og efter Matt Busby og Alf Ramsey skulle Chisnall nu også trænes af en tredje legendarisk manager i form af Bill Shankly i Liverpool. Alle tre inden for ganske kort tid.

– Phil kan gøre usædvanlige ting med bolden. Han kan være noget helt specielt, har Shankly sagt om Chisnall.

På trods af de flotte ord fik han dog ingen storslået karriere på Anfield. I den efterfølgende sæson vandt United sit første mesterskab i 8 år. Og da Liverpool genvandt mesterskabet i 1965/66, spillede han primært hos reserverne.

For reserveholdet fik han dog scoret 16 mål og endte med at få sin sidste førsteholdskamp for klubben i semifinalen af Europa Cup for Pokalvindere. Her tabte Liverpool, men de kvalificerede sig alligevel til en finale mod Dortmund.

Chisnall forlod klubben igen efter sæsonen. Han præsterede i alt 2 mål og 2 assists i 9 kampe for Liverpools førstehold.

Ingen fortrydelser

Selvom Chisnall potentielt gik glip af et mesterskab med United og ikke var involveret i Liverpools, fortrød han ikke at have lavet det forbudte skifte. Og måske var det heller ikke så forbudt igen.

– Der var ingen, der sagde noget til det, selvom jeg skiftede mellem to store hold. Dengang var det bare en fodboldspiller, der skiftede fra én klub til en anden. Jeg kunne tage til Old Trafford og spille for Liverpool og alligevel få en god modtagelse fra fansene. Den eneste, der var utilfreds, var konen (the missus, red), sagde han til Liverpool Echo.

– Det kom ikke rigtigt til at fungere for mig, men jeg fortryder ikke, at jeg skiftede til Liverpool. De havde et godt hold med gode spillere, og det vil altid være svært at komme ind på sådan et hold.

Han spillede herefter i Southend United frem til 1971 og sluttede sin karriere året efter i Stockport County, 29 år gammel, på grund af en knæskade.

I oktober 2014 fik han et slagtilfælde, som gav ham taleproblemer og gjorde ham afhængig af en kørestol, indtil han døde i 2021.

Og til dato er der stadig ingen, der siden har lavet det forbudte skifte direkte mellem Manchester United og Liverpool, selvom der i skrivende stund er gået mere end 60 år.

Artiklen er 36. del af serien “Jagten på nummer 252”

Serien indeholder også:

Nr. 58 – Nobby Stiles

Nr. 54 – Nobby Lawton

Nr. 53 – Johnny Giles

Nr. 49 – Shay Brennan

Nr. 48 – Mark Pearson

Nr. 47 – Kenny Morgans

Nr. 45 – Alex Dawson

Nr. 42 – David Gaskell

Nr. 41 – Sir Bobby Charlton

Nr. 40 – Ronnie Cope

Nr. 39 – Eddie Colman

Nr. 38 – Wilf McGuinness

Nr. 36 – Billy Whelan

Nr. 35 – Geoff Bent

Nr. 33 – Albert Scanlon

Nr. 29 – Dennis Viollet

Nr. 28 – Duncan Edwards

Nr. 27 – Bill Foulkes

Nr. 26 – John Doherty

Nr. 25 – David Pegg

Nr. 24 – Eddie Lewis

Nr. 22 – Jackie Blanchflower

Nr. 20 – Mark Jones

Nr. 18 – Don Gibson

Nr. 17 – Tom McNulty

Nr. 16 – Jeff Whitefoot

Nr. 11 – John Anderson

Nr. 9 – Johnny Morris

Nr. 8 – John Aston Senior

Nr. 7 – Charlie Mitten

Nr. 5 – Johnny Hanlon

Nr. 4 – Johnny Carey

Nr. 3 – Stan Pearson

Nr. 2 – Jackie Wassall

Nr. 1 – Tom Manley

 

 

Forrige artikel

De bedste og værste øjeblikke i Erik ten Hags tid som Manchester United-manager

Næste artikel

Optakt: Imens vi venter på Amorim

ANNONCE