Foto: Peter Robinson/EMPICS via Getty Images
Som vi tidligere har nævnt i denne artikelserie, blev FA Youth Cup vundet af United i 1964 med blandt andre George Best, David Sadler og Willie Anderson på holdet.
Arbejdshesten John Herbert Norton Fitzpatrick (forrest, længst til højre) var også med i den finale. Han havde dog en mere defensiv rolle end de førnævnte.
Han fik debut på førsteholdet i februar 1965, men med kun ti kampe på tværs af sine første tre sæsoner kan man roligt sige, at han ikke var stamspiller på førsteholdet. Hans 10. kamp endte dog med at få stor betydning for hans karriere. Det vender vi tilbage til.
Selvom han ikke er blandt de mest kendte spillere fra Busbys tid, fik han alligevel skrevet historie i United. Den 16. oktober 1965 blev han nemlig den første United-spiller til at blive indskiftet i en ligakamp. Det skete mod Tottenham i et 5-1 nederlag, hvor han erstattede Denis Law.
Law havde vundet Ballon d’Or året før og var Fitzpatricks store idol. De var også begge fra Aberdeen, og alt dette gjorde bare øjeblikket endnu mere særligt for den 19-årige altmuligmand i sin kun fjerde kamp.
Det var dog kun i ligasammenhæng, at han blev den første spiller til at blive indskiftet for United. Det var allerede sket i oktober 1956 i Community Shield-finalen mod Manchester City, hvor David Gaskell blev skiftet ind i stedet for den skadede keeper Ray Wood.
Pålidelig reserve
Fitzpatrick spillede i United i ni sæsoner, men var kun stamspiller i to af dem. Med 40 kampe i 1968/69 og 43 i 1970/71.
Ellers var han ofte reserve for spillere som Pat Crerand og Nobby Stiles på den defensive midtbane. Eller for Shay Brennan på den højre back. Han var ikke truppens mest talentfulde spiller, men han kompenserede ved altid at give 100%.
På den måde kan man måske drage en parallel til hans landsmand fra nyere tid, Darren Fletcher, som i perioder har haft en tilsvarende rolle under Sir Alex Ferguson.
I 1968 blev han særlig udpeget til at mandsopdække Gornik Zabrze’s angrebsstjerne Wlodzimierz Lubanski, der i dag er den næstmest scorende nogensinde på det polske landshold. Kun overgået af Robert Lewandowski. Han blev senere også holdkammerat med Preben Elkjær i Lokeren, men det er en helt anden historie.
United havde vundet 2-0 på Old Trafford i den første kvartfinale mod Gornik Zabrze på vejen til finalen i mesterholdenes Europa Cup.
Føringen blev forsvaret på en sneklædt bane i Polen. Og selvom United tog derfra med et 1-0 nederlag, mente George Best, at Fitzpatricks indsats var den flotteste præstation af alle United-spillere i hele turneringen.
Busby kaldte det en af de bedste aftener i Uniteds historie. Og han sagde:
– Jeg føler varmen fra drømmen, der lever. Jeg har en fornemmelse af, at det kan være vores år.
Fitzpatrick var dog ikke med i finalen, men spillede året efter, da United kom i semifinalen mod AC Milan. Her spillede han dog en uheldig hovedrolle, da Kurt Hamrin spyttede på ham, hvorefter han svarede igen ved at slå svenskeren. Dette kostede både en udvisning og otte ugers karantæne. Og så måtte han eskorteres væk af politi, da en stor gruppe vrede italienere ville have fat i ham.
På dette tidspunkt var United allerede bagud 2-0 på San Siro, og da man kun formåede at vinde returopgøret 1-0 på Old Trafford, kom man ikke i finalen for andet år i træk.
En ærgerlig og alt for tidlig afslutning
Mens Fitzpatrick var en alsidig og pålidelig spiller, når han var klar, var han desværre også en spiller, som ofte var fraværende på grund af skadesproblemer. Han blev opereret i knæet 4 gange, og han har i et interview forklaret, at det stammede fra en skade, som han fik mod Leeds.
Det bringer os tilbage til hans kun 10. kamp for United, den 27. august 1966 på Elland Road. United tabte 3-1, og Fitzpatrick kom uheldigt ind i en tackling med den tidligere United-spiller Johnny Giles. Fitzpatrick spillede kampen til ende, men slog sit knæ i sammenstødet og spillede ikke for United igen i over et år.
Han fortsatte med at spille til september 1972, hvor han lige var blevet 26 år. Nu gik den dog ikke længere, for lægerne sagde, han ville ende i en kørestol, hvis han ikke stoppede sin karriere. Det endte derfor også med et karrierestop året efter.
Herefter flyttede han hjem til Aberdeen, hvor han blev gift med Barbara. Han arbejdede som vinimportør og fik en datter og to børnebørn.
Fitzpatrick døde i 2020 og led til sidst af Alzheimers. Dette var desværre også tilfældet for flere andre af datidens spillere, heriblandt Sir Bobby Charlton og Nobby Stiles.
Artiklen er 40. del af serien “Jagten på nummer 252”
Serien indeholder også:
Nr. 66 – Willie Anderson
Nr. 65 – George Best
Nr. 64 – David Sadler
Nr. 62 – Phil Chisnall
Nr. 58 – Nobby Stiles
Nr. 54 – Nobby Lawton
Nr. 49 – Shay Brennan
Nr. 48 – Mark Pearson
Nr. 47 – Kenny Morgans
Nr. 45 – Alex Dawson
Nr. 42 – David Gaskell
Nr. 41 – Sir Bobby Charlton
Nr. 40 – Ronnie Cope
Nr. 39 – Eddie Colman
Nr. 38 – Wilf McGuinness
Nr. 36 – Billy Whelan
Nr. 35 – Geoff Bent
Nr. 33 – Albert Scanlon
Nr. 29 – Dennis Viollet
Nr. 28 – Duncan Edwards
Nr. 27 – Bill Foulkes
Nr. 26 – John Doherty
Nr. 25 – David Pegg
Nr. 24 – Eddie Lewis
Nr. 22 – Jackie Blanchflower
Nr. 20 – Mark Jones
Nr. 18 – Don Gibson
Nr. 17 – Tom McNulty
Nr. 16 – Jeff Whitefoot
Nr. 11 – John Anderson
Nr. 9 – Johnny Morris
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley
